Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie
Forfatter: G. Forchhammer
År: 1842
Forlag: C. A. Reitzels Forlag
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 472
UDK: 54 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000230
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
122
i Luften. Denne Luft er Phosphorbrint, som har den anförte
Sammensætning analog med Ammoniak, og er dannet ved Ka-
liets prædisponerende Affinitet, Jivorved Vandets Bestanddele
adskilles, og medens Phosphoriltet træder i Forbindelse med
Kaliet, indgaaer Brinten ligeledes en Forening med Phosphor,
som udvikler sig luftformig. Det herved dannede Phosphorilte
er Phosphorundersyrling, der formedelst det frie Kali’s Ind-
virkning paany decomponerer Vandet, ilter sig til Phosphor-
svre og udvikler reen Brint. Derfor er denne Phosphorbrint
blandet med Brint, hvis Mængdeforhold tager til, jo længere
man koger Kaliluden med Phosphoret. Den saaledes fremstilte
Phosphorbrint kan opbevares over Qviksölv, uden at tabe den
Egenskab, at tændes ved sædvanlig Temperatur i Berøring med
den atmosphæriske Luft; men undertiden taber den denne Egen-
skab, uden ellers at lide nogen Forandring, hverken med Hen-
syn til sin Tæthed eller sine Bestanddeles Mængdeforhold.
Naar man opvarmer vandig Phosphorsyrling eller Phosphorun-
dersyrling, faaer man altid en Luft, som ikke tænder sig af
sig selv ved Berøring med Atmosphærøns Ilt, men forresten
ligeledes har den ovenanførte Sammensætning. De ere to iso-
meriske Modificationer af Phosphorbrint, forskjellige med Hen-
syn til den Lethed, hvormed de tiltrække Ilt, eensartede med
Hensyn 4il Tæthed, Sammensætningen, og de Forbindelser, de
kunne indgaaø med andre Stoffer. Man kan ogsaa vilkaarligen
give og beröve dem den anförte Selvantændelighed. Begge
Modificationer vise sig nemlig som selvantændelige, ’naar man
har ladet dem henstaae over Quiksolv blandede med Saltsyre-
luft, og lader Luften træde ud igjennem Ammoniakvand. Den
ikke selvantændelige Phosphorbrint bliver selvantændelig naar
man tilföier en Mængde Salpetersyrlingdampe, der udgjör
mellem Tö’ös og af Phosphorbrinten. Naar man leder
Phosphorbrint af hvilkensomhelst af disse Modificationer oxer
Chlortitan, saa indgaaer den en Forbindelse dermed, som, naar
den kommer i Berøring med Vand, afgiver Phosphorbrint, der
ikke tænder sig i Ilt eller atmosphærisk Luft. Den antænde-
Hge Phosphorbrint mister ligeledes sin Selvantændelighed ved