Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

123 flere Legemer, f. Ex. Kul, endvidere ved Phosphorsyre, Ka- lium, Dampe af Æther og ætheriske Olier. Phosphorbrint viser allerede basiske Egenskaber, som dog fremtræde yderst svagt; med Jodbrintesyre danner den en Forening, som krystalliserer. Man blander 60 Dele Jod og 15 Dele fnndeelt Phosphor meget omhyggeligt med Glaspulver, hvortil man sætter 8 til 9 Dele Vand, og bringer det i en Re- tort. lil Retortens Hals sætter man et i begge Ender aabent Glasror, hvori denne Forbindelse, sammensat af P2 H6 J2 H2, krystalliserer i udmærket smukke diamantglindsende Krystaller henhorende til det pyramidale System. Phosphorbrinten indgaaer mærkværdige Foreninger med Chlorforbindelserne af de mere negative Metaller; Forbindelser som finde en stor Analogie i Ammoniakens Foreninger med lignende Chloriden Naar Phos- phorbrint opvarmes over Rödglödheden, saa adskilles den i Phosphor og Brint. Det er sandsynligviis en fast Forbindelse af Phosphor og Brint, som bliver tilbage, naar man kaster Phosphor-Kalium i Vand; den er forresten ikke nöiere un- dersøgt. Arsenikbrint. Sammensætningen er analog med Phosphor- brintens, nemlig: 1 Maa] Arsenikdampe og 6 Maal Brint sammen- trukne til 4 Maal, hvis Vægtfylde er 2,69. Den udvikles bedst af en Legering af 1 Vægtdeel Arsenik og 1 Vægtdeel Zink, som overgydes med stærk Saltsyre. Luften har en eien- dommelig Lugt, oplöses noget af Vand, og indsuges fuldkom- ment af en svovelsuur Kobberoplosning, som danner Vand og Arsenik-Kobber. Den er yderst giftig. Allerede | af et Gran Arsenik indaandet i Forbindelse med Brint har foranlediget de meest voldsomme Forgiftningstilfælde. Denne Forbindelse danner sig ogsaa hver Gang naar en Oplosning af Arsenik bliver blandet med fortyndet Saltsyre, eller Svovelsyre, og heldet paa Zink. Brinten indeholder altid nogen Arsenik, eller rettere sagt, den herved udviklede Luft er en Blanding af reen Brint og Arsenikbrint. Man opdager Arsenikens Tilstedeværelse formedelst Arsenikbrintedannelse ved den Marshiske Prove, som man bedst anstiller saaledes: