Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

138 Amylen C5 H10. Ceten C8 H16. Paraffin. Rosenolie (Krystall.) Voxolie. Aetherin. Aetherol. C16 H33. Cetyl C>6 H33. Forekomst. I Mineralri som Diamant, et af de sjeldneste Stoffer; get deels som Graphit eller Blyant. C5 //”. Amyl C2* H5*. C2 H5. Æthyl C2 H5. C. H\ Metyl G. H3. C. II4. Grubegas C* H2. forekommer Kullet reent, deels Diamanten er den findes i Ostindien (Decan, Bengalen, Borneo), i Brasilien (Minas Geraes), i Allasbjergene, hvorfra allerede de Gamle have faaet Diamanter, og i Siberien. Brasilien, hvor en Mængde Mennesker ere beskjæftigede i Dia- mantgruberne, har i Tidsrummet fra 1730 til 1822 bragt 1554 Pund raae Diamanter i Handelen, altsaa omtrent 17 Pund aar- lig, hvoraf man omtrent faaer | Pund slebne Diamanter; men man regner at Snighandelen bringer det dobbelte Qvantum af Diamanter i Omlob, saaledes at man kan regne, at del hele Qvantum Diamanter, der aarligen bringes i Handelen, ikke overstiger 50 Pund, og giver 1| Pund slebne Diamanter. Den største Diamant man kjender, veier noget over 4 Lod. Diamanternes Pris er sunken meget betydelig, og en Diamant, der var taxeret til 30,000 Pund Sterling, blev for nogle Aar siden solgt for omtrent | Deel. Vi kjende ikke de Forhold, hvorunder Naturen har frembragt Diamanten, og som uden- tvivl have bidraget til at give Kulstoffet de Egenskaber, hvor- ved Diamanten udmærker sig fremfor Graphit og sædvanligt Kul. Förend vi bleve nöiere bekjendte med Dimorphismen, stod Kulstoffet ganske alene ined Hensyn til de afvigende phy- siske Forhold, det viser; men selv nu, da Svovlet og liere Grundstoffer vise dobbelt Form, finde vi dog Forskjellen imel- lem Kulstoffets 2 Former större end ved noget andet dimorpht Stof. Det er ikke usandsynligt, at Diamant er Kulstof, der liar været smeltet; thi omendskjondl vi ikkun finde den i