Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie
Forfatter: G. Forchhammer
År: 1842
Forlag: C. A. Reitzels Forlag
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 472
UDK: 54 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000230
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
139
Sandet og iblandt de opskyllede Rullestene, saa er det dog
at formode, at den oprindeligen forekommer i Bjergmasser,
der have været smeltede under et overordentlig stærkt Tryk.
Graphit eller Blyant forekommer i betydeligere Mængde
i Naturen, og af dens Leiringsforhold see vi, at den paa en-
kelte Steder er dannet af Steenkul, der have været udsatte
for meget stærk underjordisk Hede. Graphit indeholder hyp-
pigen noget Jern, men ikkun som tilfældig, ikke som nødven-
dig Bestanddeel. De berømteste Graphit-Bjergværker ere i
England (Cumberland) og Tydskland (Passau). Graphit kan
ogsaa dannes kunstig. — Jernet har nemlig den Egenskab at
opløse Kulstofret og ved langsom Afkjöling at udskille det
igjen i krystallinisk Form. Det saaledes udskilte Kulstof er
Graphit, ikke Diamant.
Diamant og Graphit forholde sig, med Hensyn til deres
physiske Egenskaber, som to aldeles forskjellige Stoffer, hvoraf
det ene (Diamant) i sine physiske Egenskaber staaer meget
nær ved Phosphor og Svovel, medens det andet (Graphit) i
sine physiske Egenskaber forholder sig fuldkomment som et
Metal. Vi lære deraf, at de physiske Egenskaber, der cha-
rakterisere Metallerne, Uigjennemsigtighed og Ledeevne for
Electricitet og Varme, paa ingen Maade ere væsentlige, idet-
mindstc ikke kunne benyttes for at inddele Elementerne. Vi
have derfor ikke taget i Betænkning at gruppere Elementerne
uden at tage Hensyn til, om de i Almindelighed henregnes til
Metallerne eller ikke.
Anthracit er endnu næsten reent Kulstof. Ogsaa den er,
paa enkelte Steder i det mindste, frembragt af Steenkul ved
vulkanisk Hede; men Heden synes ikke at have været saa
stærk som ved Graphit. Steenkul og Bruunkul ere Levninger
af en Fortids Planteverden. Da de tilligemed Torven (Lev-
ninger af Nutidens Planter) ere saa vigtige som Brændmate-
rial, saa ville de siden blive omtalte med större Udforlighed.
Fra Steenkullene hidröre sikkert for en stor Deel dc Kul-
og Brint-Forbindelser, som tildeels luftformigen strømme ud
af Jorden (Barigazo i Overitalien, Persien, og overhovedet