Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

139 Sandet og iblandt de opskyllede Rullestene, saa er det dog at formode, at den oprindeligen forekommer i Bjergmasser, der have været smeltede under et overordentlig stærkt Tryk. Graphit eller Blyant forekommer i betydeligere Mængde i Naturen, og af dens Leiringsforhold see vi, at den paa en- kelte Steder er dannet af Steenkul, der have været udsatte for meget stærk underjordisk Hede. Graphit indeholder hyp- pigen noget Jern, men ikkun som tilfældig, ikke som nødven- dig Bestanddeel. De berømteste Graphit-Bjergværker ere i England (Cumberland) og Tydskland (Passau). Graphit kan ogsaa dannes kunstig. — Jernet har nemlig den Egenskab at opløse Kulstofret og ved langsom Afkjöling at udskille det igjen i krystallinisk Form. Det saaledes udskilte Kulstof er Graphit, ikke Diamant. Diamant og Graphit forholde sig, med Hensyn til deres physiske Egenskaber, som to aldeles forskjellige Stoffer, hvoraf det ene (Diamant) i sine physiske Egenskaber staaer meget nær ved Phosphor og Svovel, medens det andet (Graphit) i sine physiske Egenskaber forholder sig fuldkomment som et Metal. Vi lære deraf, at de physiske Egenskaber, der cha- rakterisere Metallerne, Uigjennemsigtighed og Ledeevne for Electricitet og Varme, paa ingen Maade ere væsentlige, idet- mindstc ikke kunne benyttes for at inddele Elementerne. Vi have derfor ikke taget i Betænkning at gruppere Elementerne uden at tage Hensyn til, om de i Almindelighed henregnes til Metallerne eller ikke. Anthracit er endnu næsten reent Kulstof. Ogsaa den er, paa enkelte Steder i det mindste, frembragt af Steenkul ved vulkanisk Hede; men Heden synes ikke at have været saa stærk som ved Graphit. Steenkul og Bruunkul ere Levninger af en Fortids Planteverden. Da de tilligemed Torven (Lev- ninger af Nutidens Planter) ere saa vigtige som Brændmate- rial, saa ville de siden blive omtalte med större Udforlighed. Fra Steenkullene hidröre sikkert for en stor Deel dc Kul- og Brint-Forbindelser, som tildeels luftformigen strømme ud af Jorden (Barigazo i Overitalien, Persien, og overhovedet