Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

Forfatter: G. Forchhammer

År: 1842

Forlag: C. A. Reitzels Forlag

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 472

UDK: 54 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000230

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 504 Forrige Næste
139 Sandet og iblandt de opskyllede Rullestene, saa er det dog at formode, at den oprindeligen forekommer i Bjergmasser, der have været smeltede under et overordentlig stærkt Tryk. Graphit eller Blyant forekommer i betydeligere Mængde i Naturen, og af dens Leiringsforhold see vi, at den paa en- kelte Steder er dannet af Steenkul, der have været udsatte for meget stærk underjordisk Hede. Graphit indeholder hyp- pigen noget Jern, men ikkun som tilfældig, ikke som nødven- dig Bestanddeel. De berømteste Graphit-Bjergværker ere i England (Cumberland) og Tydskland (Passau). Graphit kan ogsaa dannes kunstig. — Jernet har nemlig den Egenskab at opløse Kulstofret og ved langsom Afkjöling at udskille det igjen i krystallinisk Form. Det saaledes udskilte Kulstof er Graphit, ikke Diamant. Diamant og Graphit forholde sig, med Hensyn til deres physiske Egenskaber, som to aldeles forskjellige Stoffer, hvoraf det ene (Diamant) i sine physiske Egenskaber staaer meget nær ved Phosphor og Svovel, medens det andet (Graphit) i sine physiske Egenskaber forholder sig fuldkomment som et Metal. Vi lære deraf, at de physiske Egenskaber, der cha- rakterisere Metallerne, Uigjennemsigtighed og Ledeevne for Electricitet og Varme, paa ingen Maade ere væsentlige, idet- mindstc ikke kunne benyttes for at inddele Elementerne. Vi have derfor ikke taget i Betænkning at gruppere Elementerne uden at tage Hensyn til, om de i Almindelighed henregnes til Metallerne eller ikke. Anthracit er endnu næsten reent Kulstof. Ogsaa den er, paa enkelte Steder i det mindste, frembragt af Steenkul ved vulkanisk Hede; men Heden synes ikke at have været saa stærk som ved Graphit. Steenkul og Bruunkul ere Levninger af en Fortids Planteverden. Da de tilligemed Torven (Lev- ninger af Nutidens Planter) ere saa vigtige som Brændmate- rial, saa ville de siden blive omtalte med större Udforlighed. Fra Steenkullene hidröre sikkert for en stor Deel dc Kul- og Brint-Forbindelser, som tildeels luftformigen strømme ud af Jorden (Barigazo i Overitalien, Persien, og overhovedet