Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

Forfatter: G. Forchhammer

År: 1842

Forlag: C. A. Reitzels Forlag

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 472

UDK: 54 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000230

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 504 Forrige Næste
141 mindste 3,15. Over Havet synes Kulsyren enten aldeles at mangle, eller i det mindste betydeligen at aftage. Om Nat- ten er der mere Kulsyre i Atmosphæren end om Dagen. Mid- deltallene af to Gange 52 Forsög, anstillede om Dagen og Nat- ten, give for Dagen 3,98, for Natten 4,32 Kulsyre i Luften. Ved denne yderst ringe Mængde Kulsyre bestemmes det hele vegetabiliske Liv, og senere Undersøgelser maae lære, om ikke Vegetationens meer eller mindre kraftige Udvikling i forskjellige Aar tildeels er afhængig af Almosphærens forander- lige Kulsyre-Mængde. Planterne adskille denne Forbindelse af Kulstof og Ilt; udsatte for Sollyset udstøde de Ilt, medens de indsuge Kulsyre. Dyrene og Mennesket derimod indaande Ilt og udaande Kulsyre, og begge store Riger af levende Væsener ere nødvendige for at vedligeholde Ligevægten i Atmosphæren, som beständigen, ved det dyriske Liv, ved Forraadnelse og For- brændingen, trues med at ophæves, i det Ilten bliver formind- sket, og ved Planteverdenen ideligen forstyrres formedelst Iltens Forøgelse. Man udskiller næsten altid Kullet af Dyr- eller Plante- riget, og omendskjöndt det derved ikke faaes fuldkomment reent, idet det indeholder mere eller mindre Brint eller Quælstof og jordagtige Stoffer, saa udgjor Kulstoffet dog den störste Deel deraf. Renere faaes det, naar man driver oliedannende Gas (en kulrig Kulbrintforbindelse) gjennem et hvidglødende Rör, hvorved en Deel Kul afsættes, som er frit for jordagtige og metalliske Bestanddele, men maa endnu udglodes, for at be- llies for Brinten, der er tilbage. Stöbejernet opløser Kulstoffet, naar det er smeltet ved höi Temperatur, og afsætter det igjen krystalliseret ved Svainingen, ligesom Vand afsætter Saltkry- staller, naar det størkner ved Frosten. Dette Kul, som krystalli- serer i 6sidede Tavler, har Metalglands, er böieligt, og er Blyant. Begge, saavel den naturlige som kunstige Graphit, indeholde Jern som tilfældig Bestanddeel, saaledes som Saltet indeholder nogle Pro- cent Vand, hvilket ikke er chemisk forenet med Chlor-Natrium. Den Operation, hvorved Kullet udskilles af organiske kul- rige Stoffer kaldes Forkulning; dette skeer ved Opvarming