Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

143 Forbrændingen afhængig. Dc meget lelbrændte Kul indeholdo fra den ufuldkomne Forkulning en vis Mængde Brint, forme- delst deres store Porøsitet indsuge de af Luften Ilt, Ovælstof, Kulsyre og Vanddampe. Naar nu Kullene blive antændte, saa udfordres en betydelig Mængde Varme for at forvandle disse Substantser igjen til Luft og Dampe, og da denne Varme bli- ver latent, saa gaaer den ligefrem tabt for Temperaturforhöi- elsen. Men ikke blot herved virke de letbrændte Kuls Be- standdele skadcligen. Ilten uddrives som Kulilte, Vandet som Brint og Kulilte, og idet disse brænddare Gasarter antændes paa et ganske andet Sted, end hvor Kullene giode, forJeles Varmen over en stor Masse og bliver derved mindre höi. Disse Forhold have allerede, længe førend man kunde gjöre sig rede for dem, tiltrukket sig Technikernes Opmærksomhed, og det er en almindelig bekjendt Erfarings-Sætning, at svagt- brændte Kul ikke kunne bruges i de Ovne, hvor man vil til- vejebringe den höieste J emperatur (ved Jernudsmeltning). Ogsaa Kullenes Varmeledning og den deraf afhængige Antæn- delsestemperatur ere afhængige af den Varmegrad, hvorved Kullene ere brændte, og i Almindelighed gjelder den Sætning, at Kullene kunne tændes omtrent ved den Temperatur, hvor- ved det Træ, hvoraf de ere dannede, er forkullet. — Trækul, der ore gaaede ubrændte igjennem en Masovn, antændes overordent- lig vanskeligen. Træets Forkulning skeer i det Store i Indretninger, som ere fremstilte paa de hosstaaende Træsnit. Man har enten liggende eller staaende Miler, eller man forkuller i kikkede Ovne eller Retorter. Den almindelige staaende Mile sees i et Tversnit paa hos- fölgende Figur, og bestaaer fordetmeste af 2 overhinanden satte Rækker af Træstykker. — Træstykkerne stolte sig imod et Slags Skorsteen af Træ, saaledes som Figuren viser, og naar hele Milen er bygget, bliver den bedækket med et Lag af fine Kul og Gronsvær.