Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

146 samle den, saa lader man Dampene strømme i et cylindrisk Messingkar, sammensat af to Halvdele, saaledes at man let kan tage den faste Kulsyre ud. Omendskjöndt den optager særdeles megen Varme ved Fordampningen, afkjöler den Lege- merne, som bringes i Berøring med den, ikke saameget, som man skulde vente, og man kan tage Kugler deraf i Haanden, uden at fole nogen betydelig Kulde. Dette hidrører der- fra, at den hurtige Fordampning hindrer Berøringen. Blandet med Æther frembinger den derimod en overordentlig stæik. Afkjöling. Man forskaffer sig sædvanligen den luftformige Kulsyre ved at hælde Svovelsyre elle/ Chiorbrintesyre paa et kulsuurt Salt, hvortil man næsten altid vælger Marmor eller Kridt, især den kornet krystallinske, eller saakaldte salinske Marmor, som, da den har været smeltet, har tabt de organiske Bestanddele, der tildeels forflygtige sig med Kulsyren. Da Kulsyren ved sædvanlig Temperatur og Tryk er luftformig og opløses noget af Vandet, saa opsamler man den over Qviksölv, naar man vil undgaae et Tab af denne Lnft; men da Vandet ikke op- tager meget af Luften, pleier man i Almideliglied at opsamle den over Vand. Den er saameget tungere end den atmosphæ- riske Luft, at den kan hældes fra et Kar i et andet, og da den er et Forbrændingsproduct, saa kan den uuder sædvan- lige Forhold ikke vedligeholde Forbrændingen, men vel ved hoiere Temperaturer, hvorved, naar Brændematerialet er Kul- stof, Kulilteluft fremkommer, naar Brændematerialet er Brint, dannes derimod baade Vand og Kulilteluft. Vandet opløser efter Dalton, under alle forskjellige Trykforhold, sit lige Rum- fang Kulsyre. Man seer deraf, hvor vigtigt det er, at anvende Tryk, naar man vil mætte Vandet med denne Luft. Vand, som indeholder megen Kulsyre, smager syrligt pir- rende, og danner Suurbronde; men selv det sædvanlige Brönd- vand indeholder Kulsyre. Vand, som slet ikke indeholder denne Syre, har en flau Smag; Kulsyre uddrives deraf 5ed Salt, Sukker, Viin og næsten ethvert Stof, der har nogen, endogsaa en meget svag Tiltrækning til X andet; det er Kul-