Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

147 syre, der foranlediger Öllcts og Champagnevinens Bruusning, naar Proppen trækkes op, og aJtsaa Trykket ophæves. Kulsyren, saavelsom de fleste andre Luftarter, forvand- les til et draabeflydende Legeme, naar man udsætter den for et meget stærkt Tryk, ledsaget af en stærk Afkjöling. Bedst lykkes denne Fortætning paa folgende Maade: Det böiede Rör aber aabent ved &; man bringer i a nogen engelsk Svovelsyre, og derpaa nogen kulsuur Ammoniak, ind- viklet i Platinblik, saaledes at det ikke kommer i Berøring med Svovlsyren, men er meget nær ved Syren; nu tilsmelter man Rorets anden Ende b, og holder det derpaa saaledes, at Syren kommer i Berøring med den kulsure Ammoniak. Man afkjöler nu Rörets Ende &, hvor Kulsyren vil fortætte sig. Da Kulsyren ved 0° maa udöve et Tryk af 27,6 Åtmosphærer, førend noget kan fortætte sig, saa udfordres dertil overordent- lig stærke Glasror, og ikke destomindre er Experimentet for- bundet med megen Fare. I det Store benytter man meget stærke Kar af Jern for at fortætte den luftformige Kulsyre til et draabeflydende Legeme; ogsaa disse springe undertiden, og denne Vanskelighed, at finde Kar stærke nok til at modstaae Kulsyrens Tryk, har hidtil forhindret en udstrakt Benyttelse af dette mærkværdige Stof. Foruden de anførte Maader at frembringe Kulsyre paa, dannes den i stor Mængde ved Forbrændingen, ved Aandcdræt- tet, hvis chcmiske Charactcer er at forvandle Ilten, som man indaander, i Lungerne til Kulsyre, som man udaander; ved Viingjæring, hvorved en Deel Kulstof og Ilt træde i Forbin- delse med hinanden til Kulsyre, og cn Forbindelse, som er rigere paa Brint, Viinaand, Spiritus, bliver tilbage; ved de organiske Stollers Forraadnelse, som er en langsom Forbræn- ding af deres Kulstof og Brint i Atmosphærens ilt. Kulsyren er ugunstig for Aandedrættet, og man maa vogte sig for at opholde sig paa Steder, hvor den forekommer i bc- 10*