Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

159 brinte 0,5595, Brint 0,0688), saa benytter man en Vægtfyl- debestcmmclse, for at undersøge Belysningsgassens Værdie, hvorved man antager, at de meget tunge Luftarter, Kulsyre og Svovelbrinte, iforveien ere bortskaflede, og altsaa at Luften bliver jo bedre, jo tungere den er. Den oliedannende Gas forbinder sig ved höie Temperatu- rer, og naar den antændes, med Ilt, og danner, naar Forbræn- dingen skeer fuldstændigt, Kulsyre og Vand; men til 1 Maal oliedanuende Gas udfordres der 3 Maal Ilt. 1 Maal oliedan- nende Gas Kulstof---------Kulstof! o , 2 Maal 2 Ilt j 2 Maal Kulsyre X2 Maal Brint I 2 Maal 3 Maal Ilt---------1 Ilt j Vanddampe Flammen er meget stærkt lysende. Naar Forbrændingen skeer mindre fuldkomment, saa ud- skilles der en større eller mindre Mængde Kul, og det er endnu ikke afgjort om Naphlhalinet, en fast, men flygtig Kul- brintforbindelse, som danner sig ved den ufuldkomne Forbræn- ding af organiske olieagtige Kulbrintforbindelser, ogsaa frem- kommer ved denne den tunge Kulbrintelufts ufuldkomne For- brænding. Det er egentlig den höie Varme, som udvikles x under denne ufuldkomne Forbrænding, der foranlediger Kullets Udskillelse, og derfor kan man blot ved at lede oliedannende Gas igjennem et stærkt glödende Porcellainsrör beröve den en Deel af dens Kulstof. Blandes 2 Maal Chlor og 1 Maal oliedannende Gas, og bringer man <lerpaa noget ua’gte Bladguld i Blandingen, saa tændes Luften, og der dannes Saltsyre, medens Kullet udskilles. Det samme Phænomen kan frembringes ved brændende Papir. Den oliedtinnende Gas indgaaer ogsaa ligefrem en Forbin- delse med Chlor, der bestaaer af lige Maal af hver af Bestand- delene, som man har kaldet Chlorælherin^ og som dannes bedst saaledes, at man fylder en Flaske næsten heel fuld med olie- dannende Gas, vender den om i Vand og lader Chlor strømme ind i Flasken. Olien danner sig strax, saavel i Lyset som i