Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

160 Mörket, og da den derved dannede Olie er tungere end Van- det, synker den tilbunds og kan samles i en lille Skaal, som man sætter i Vandet under Flaskens nedad vendende Mnn- ding. — Naar Chlorætherin udsættes atter for Chlorets Ind- virkning i Sollyset, danner der sig Saltsyre og Chlorkulstof. Man kan ogsaa lede Chlor igjennem kogende Chlorætherin, uden at udsætte det for Sollyset, og den samme Virkning vil finde Sted. Den oliedannende Gas indgaaer analoge Forbin- delser med Jod og Brom. Paa denne Forbindelse med Chlor beroer en Methode at adsille den tunge Kulbrinte fra den lette, idet man nemlig blander Luften med Chlor og lader den hen- staae i Mørke, hvorved den tunge Kulbrinte forsvinder; naar man derpaa udsætter den tilbageblivende Luft for Sollysets Indvirkning, saa vil, naar ikkun tilstrækkelig Chlor er tilstede, ogsaa den lette Kulbrinteluft' fortættes. BONDMATERIAL. Den Forbrænding, som vi foretage, for at benytte den derved udviklede Varme til huuslige og techniske Öiemed, vedligeholdes uden Undtagelse ved Forbindelser af Kulstof og Brint, der meget hyppigen tillige indeholder Ilt og under- tiden Qvælstof. Desuden findes i de fleste Brændmaterialier Aske, som bliver tilbage efter Brændselets Forbrænding, og bestaaer især af Kiseljord, men desuden af meget forskjellige ildfaste Ilter og Salte. De vigtigste Brændselarter ere: Træe, Torv og Mineralkul, som atter inddeles i Bruunkul, Sortkul og Glandskul eller Anlhracit. Træet bestaaer af Kulstof, Ilt og Brint og efterlader, efter Træsorternes Forskjellighed, en meer eller mindre stor Mængde Aske. Ilt og Brint ere i Træet i et saadant Forhold tilstede, at de, naar man kunde forene dem, nöiagtigen vilde danne Vand, og med Hensyn til Træets Virkning ved Forbrændingen, kan man betragte det som en Forbindelse af Kulstof og V and. I Torven er der allerede mere Brint, end der kan af den tilstedeværende Ilt forvandles til Vand, og desuden en större