Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

162 Brændsels opvarmende Kraft at kjende, naar man kjender dets chemiske Sammensætning. Man maa da i dette Tilfælde un- dersøge hvormegen Ilt Kulstoffet og Brinten vilde optage for at forvandles til Kulsyre og Vand; fra denne Sum maa man fradrage den i Brændmaterialet tilstedeværende Ilt, og den til- bageblivende Iltmængde vil, naar man har angivet Bestandde- lene i Procent, divideret med 100 og multipliceret med 2930 give Brændmaterialets Brændeværdie udtrykt i Varmeeenheder. Naar f. Ex. Torv fra Vulcaire har en Sammensætning af: Kulstof 57,03 Brint . 5,63 Ilt . . 31,76 Aske . 5)08 da oplage 57,03 Kulstof 155,41 Ilt og ... 5,63 Brint . 45,04 Ilt 200,45 men i Brændmaterialet er 31,76 Ilt 168,69 Disse 168,69 divideert med 100 give 1,69, og multipli- ceert med 2950 4985,50, som udtrykke de Pd. Vand, som ved Forbrændingen af 1 Pd. af denne Torv kunne modtage en Varmetilvæxt af een Grad C. Vi ville blot bemærke her, at den overordentlig storo Afvigelse, som denne franske Törv viser fra vore Törvearter, ligger især i den kunstige Udtörring, man havde foretaget, for *4 forberede Törven til en chemisk Analyse. Den samme Regning kan nu anvendes ved alle Brænd- materialier, enten de indeholde Ilt, eller ikke ; og selv naar de ere qvælstofholdige vil Regningen kunne anvendes, idet man ikke tager noget Hensyn til Qvælstoflets Mængde. Med Hensyn til de forskjellige Træsorter, gjeldcr den Rbgel, som vel ikke er absolut nöiagtig, men dog tilstrække- lig til praktisk Anvendelse, at lige Vægt af alle Træsorter,