Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

Forfatter: G. Forchhammer

År: 1842

Forlag: C. A. Reitzels Forlag

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 472

UDK: 54 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000230

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 504 Forrige Næste
163 naar de ere Uge törre, frembringe under Forbrændingen lige mange Varmeeenheder. Man kan regne at Træc i Gjennemsnit, naar det or stærkt udtörret, indeholder 49 pCt. Kulstof, og da Ilt og Brint findes i det Forhold, hvori de danne Vand, saa frembringer altsaa 100 Pd. Træe, ved deres Forbrænding, ligesaa megen Varme som 49 Pd. Kulstof. Iblandt de naturlige Brændselarter har Anthracit, naar den er meget reen, en Brændeværdie af 7800 Vanneeenhe- der; Newcastle Kul omtrent 6000 Varmeeenheder og de born- holmske Kul imellem 3000 og 40J0 Varmeeenheder. Ved Brændmalerialiernes Forbrænding kommer det især an paa at tilveiebringe en tilstrækkelig hurtig Luftstrøm, og dette skeer enten derved, at man lader den opvarmede Luft bevæge sig i meer eller mindre lodrette Ror (Skorstene), hvor da den ved denne Bevægelse frembragte Tilstrømning af kold Luft nærer Ilden; eller derved, at man formedelst me- chaniske Indretninger blæser Luft til Ilden (Blæsebælge i de- res forskjellige Former).— Erfaringen lærer, at der ved svagt- brændende ild gaaer omtrent den halve Mængde atmosphærisk Ilt igjennem det brændende Brøndsel, uden at træde i For- bindelse med Kulstof eller Brint; og da denne atmosphæriske Luft bliver opvarmet, uden at man senere er istand til at be- røve den al sin Varme, saa lider man et væsentligt Varmetab blot derved, at Ilden brænder svagt. Ikkun i Ovne, hvor der findes en meget höi Varmegred, saasom Masovne (til Jernud- smeltning), fortæres den atmosphæriske Lufts hele Iltmængde; men da lider man et andet Tab derved, at Kullet i det egent- lige Ildsted ikkun forbrænder til Kulilteluft, og derved ikke udvikler saa megen Varme, som naar det forbrænder til Kul- syre. Den under disse Omstændigheder udviklede Kulilteluft, forbrænder ved Ovnens ovre Munding til Kulsyre, og först i den sidste Tid har man tænkt paa at benytte den ved denne sidste Forbrænding udviklede Varme, der i enkelte.Tilfælde nærmer sig til Halvdelen af den hele Varmemængde, der kunde udvikles ved Brændmaterialets Forbrænding. il *