Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie
Forfatter: G. Forchhammer
År: 1842
Forlag: C. A. Reitzels Forlag
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 472
UDK: 54 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000230
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
163
naar de ere Uge törre, frembringe under Forbrændingen lige
mange Varmeeenheder.
Man kan regne at Træc i Gjennemsnit, naar det or stærkt
udtörret, indeholder 49 pCt. Kulstof, og da Ilt og Brint findes
i det Forhold, hvori de danne Vand, saa frembringer altsaa
100 Pd. Træe, ved deres Forbrænding, ligesaa megen Varme
som 49 Pd. Kulstof.
Iblandt de naturlige Brændselarter har Anthracit, naar
den er meget reen, en Brændeværdie af 7800 Vanneeenhe-
der; Newcastle Kul omtrent 6000 Varmeeenheder og de born-
holmske Kul imellem 3000 og 40J0 Varmeeenheder.
Ved Brændmalerialiernes Forbrænding kommer det især
an paa at tilveiebringe en tilstrækkelig hurtig Luftstrøm, og
dette skeer enten derved, at man lader den opvarmede Luft
bevæge sig i meer eller mindre lodrette Ror (Skorstene),
hvor da den ved denne Bevægelse frembragte Tilstrømning af
kold Luft nærer Ilden; eller derved, at man formedelst me-
chaniske Indretninger blæser Luft til Ilden (Blæsebælge i de-
res forskjellige Former).— Erfaringen lærer, at der ved svagt-
brændende ild gaaer omtrent den halve Mængde atmosphærisk
Ilt igjennem det brændende Brøndsel, uden at træde i For-
bindelse med Kulstof eller Brint; og da denne atmosphæriske
Luft bliver opvarmet, uden at man senere er istand til at be-
røve den al sin Varme, saa lider man et væsentligt Varmetab
blot derved, at Ilden brænder svagt. Ikkun i Ovne, hvor der
findes en meget höi Varmegred, saasom Masovne (til Jernud-
smeltning), fortæres den atmosphæriske Lufts hele Iltmængde;
men da lider man et andet Tab derved, at Kullet i det egent-
lige Ildsted ikkun forbrænder til Kulilteluft, og derved ikke
udvikler saa megen Varme, som naar det forbrænder til Kul-
syre. Den under disse Omstændigheder udviklede Kulilteluft,
forbrænder ved Ovnens ovre Munding til Kulsyre, og först i
den sidste Tid har man tænkt paa at benytte den ved denne
sidste Forbrænding udviklede Varme, der i enkelte.Tilfælde
nærmer sig til Halvdelen af den hele Varmemængde, der kunde
udvikles ved Brændmaterialets Forbrænding.
il *