Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie
Forfatter: G. Forchhammer
År: 1842
Forlag: C. A. Reitzels Forlag
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 472
UDK: 54 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000230
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
106
FLAMMEN.
Et Legeme brænder med Flamme, naar det er flygtigt og
dets Forbrændings-Temperatur er tilstrækkelig höi for at for-
flygtige det. Phosphor brænder med Flamme, fordi det er
meget flygtigt, omendskjöndt dets Ilte (Phosphossyren) er ild-
fast. Vel udbrændte Kul brænde ikke med Flamme i smaa
Ovne, omendskjöndt det ved denne Forbrænding dannede Ilte
er flygtigt (Kulsyren); men Kul selv er ildfast. I store Ovne
derimod brænder Kullet med Flamme, fordi det ildfaste Kul
brænder først til Kulilteluft, som er flygtig og siden brænder
til Kulsyre.
Flammens opvarmende og lysende Kraft beroe paa meget
forskjellige Egenskaber, og derfor kan den varme, uden at
lyse betydeligt, eller lyse stærkt, medens den ved Forbrændin-
gen udvikler mindre Varme; dog er Flammens største Lyse-
evne altid forbunden med en meget höi Varmegrad. Den stær-
keste Varme frembringer en Brintflamme, men den lyser meget
lidet. Varmegraden overhovedet bestemmes af den Mængde
Ilt, som gaaer i Forbindelse med det brændende Legeme, og
Producternes Evne til at optage Varme.
Flammens Lyseevne bestemmes ved den Mængde af faste
Punkter, der findes i Flammen og deres Jysudstraalende Kraft.
Denne sidste er igjen afhængig tildeels af det i Flammen svæ-
vende faste Legemes chemiske Natur, tildeels af den Varme
som Flammen har. Derfor lyser en Brintflamme meget stærkt,
naar man lader den indvirke paa tynde Stykker Kridt, som
deraf blive hvidglødende og udstraale nu Lys (det drum-