Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

167 mondske Lys). Det er af samme Grund, at Talg-, Vox- eller Olie-Flammen, eller Flammen af oliedannende Gas, lyser meget stærkt. Denne Luft og Dampene af de anførte fede Legemer, have nemlig den allerede omtalte Egenskab ved en höiere Temperatur at afsætte Kul og at forvandles til en Luft, der indeholder forholdsviis en större Mængde Brint. Naar Luften eller Dampene antændes, da er den ved Forbrændingen udviklede Varme tilstrækkelig til at udskille Kul af den ubrændte Deel af Flammen, og dette Kul, som svæver i Flammen, bliver etter Flammens Varme enten rödglödende eller hvidglødende, og udstraaler sit Lys til alle Sider. Man kan meget let over- bevise sig om dette fiintdeelte Kuls Tilstedeværelse i Flammen, naar man forhindrer dets Forbrænding ved at bringe et koldt Legeme, af god Ledeevne forVarmen, ind i samme; skeer dette f. Ex. ved cn Flamme af Lysgas, eller af et Vox- eller Talg- lys, saa bliver det kolde Legeme strax overtrukket med en sort Hinde, som er det udskilte Kul; skeer det samme i en Brint- eller Viinaand-Flamme, saa udskiller sig Intet, men disse Flammer lyse heller ikke. Er Viinaanden meget stærk, Og brænder den under Forhold, hvor den giver cn höi Varme, saa udskiller sig ogsaa i denne noget Kul, fordi Varmen har været saa stærk, at den ogsaa af den ikke meget kulrige Flamme kan udskille Kul. Naar man betragter Flammen af et Voxlys f. Ex., saa finder man at Vægen er omgivet af et mörkt Rum a, der har ikkun meget ringe Varme; udenom dette findes et andet, som er meget stærkt lysende og langt var- mere, &; dette er atter omgivet af et tredie meget smalt og næsten usynligt, c, som indeholder den störste Varme j og ved den nedre Deel af Flammen sees et blaat Par- tic, d, der hverken lyser stærkt, og heller ikke har nogen betydelig Varme. Man kan meget let overbo- \ vise sig om disse forskjelligc Deles Varmeforhold, naar man bringer en meget fiin Jerntraad i Flam- mens forskjelligc Partier, hvor man da let vil bedöm- I lllll I me Temperaturen ved Jerntraadens stærkere eller min- J m| dre Glödning.