Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

168 Den indre mörke Deel af Flammen bestaaer af Dampe, der ere forflygtigede ved den Varme, der indvirkede paa den af Vægen opsugede, smeltede Substants. Dampene brænde her ikke, fordi den atmosphæriske Lufts Ilt ikke kan trænge ind til dem. Den anden egentlig lysende Deel af Flammen bestaaer af de samme Dampe, som her ere antændte, og der finder her en dobbelt Virkning Sted7 idet Forbrændingen af en Deel af disse Dampe foranlediger Decompositionen af de endnu ubrændte Dampe til en meget brintrig Luftart og udskilt Kul. I den tredie næsten usynlige Deel af Flammen skeer Forbrændingen fuldstændig, og derfor er her den störste Varme. Den nederste blaae Flamme hidrører især fra brændende Kulilteluft. Man har formedelst et thermo electrisk Pladépar fundet, at en Viinaandflamme har i dens indre mörke Deel 780°; i Flammen selv, som svarer til den lysende Deel af en Talgflamme, 1080°; og i Flammens yderste Rand 1350°. Böier man Flammen ved at blæse ind i den formedelst et Biæserflr, saa forandrer Forholdene sig noget; thi det var- meste Punkt falder da inde i Flammen, hvor den störste Deel af den atmosphæriske Luft bliver fortæret, omtrent i j Deel af Flammens Længde. Paa Flammens Natur beroer et Slags Ovne, som man kalder Flammeovne. der enten ere verticale (slaaende), eller horizontale (liggende), af hvilke sidste vi her give en Tegning, og som forholde sig i Almindelighed som et lodret brændende l^ys, og som en ved Blæserorel horizontal böiet Flamme.