Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie
Forfatter: G. Forchhammer
År: 1842
Forlag: C. A. Reitzels Forlag
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 472
UDK: 54 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000230
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
183
ogsaa Æqvivalentforholdene. — Men en Betragtning af Svov-
lets Forbindelse vi! vise, at det Lovmæssige i Forbindelserne
gaaer aldeles tabt, naar vi anvende denne Betragtningsmaade.
— Svovclsyren vilde da være en Forbindelse af 1 Æqvivalent
Svovel og 9 Æqvivalenter Ilt; dens neutrale Salte maatte da
enten betragtes som om de ikkun indeholdt | Deel Æqvivalent
Svovel, eller ogsaa alle övrige Basers Tal maatte forandres
derefter. — Overhovedet vil det blive klart ved Slutningen
af Betragtningen over Æqvivalenterne og de chemiske Tals
Bestemmelse, at vi maae veie de forskjellige Hjælpemidler,
og at ingen af dem er en ufeilbarlig Forer igjennem denne
vigtigste Deel af den chemiske Theorie.
Det er bekjendt af Varmelæren, at en ligestor Vægt af
2 forskjellige Substantser, som f. Ex. Qviksölv og Vand, af
ligemegen Varme ikke blive lige hede. — Man kan overbe-
vise sig om denne Sætnings Rigtighed paa en meget simpel,
ornendskjöndt ikke meget nöiagtig Maade. Naar man • sætter
2 ligestærkt brændende Lamper under Kar af samme Störreise,
Form og Substants, hvoraf det ene indeholder 1 Pd. Qvick-
sölv, det andet 1 Pd. A'and, saa vil man finde, at det forste
bliver langt hurtigere varmt end det andet. — Denne for-
skjellige Evne til at lade den modtagne Varme virke frit paa
Foleisen og Thermometret kalder man den specifique Varme
eller Varmefylde, og man siger at en Substants har i samme
Forhold en større specifique Varme, som den behöver en
større Mængde Varme meddeelt, for at opnaae samme Tem-
peratur. Denne Egenskab staaer i et bestemt Forhold til
Æqvivalenterne i de forskjellige Stoller, som man sammenlig-
ner, og man kan udtrykke dette Forhold saaledes, at et lige
Antal Æqvivalenter af de forskjellige enkelte Stoßer har lige-
stor Varmeovne, d. v. s. har ligestor Evne til at modtage og
tilkjendegive den modtagne Varme.
Ved Betragtningen af denne Lov maa vi skjelne imellem
de faste og draabeflydende Legemer paa den ene Side, og de
luft- og dampformige paa den anden. — De nöiagtigste Un-
dersögelser have fort til det Resultat, al faste Substantser