Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

Forfatter: G. Forchhammer

År: 1842

Forlag: C. A. Reitzels Forlag

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 472

UDK: 54 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000230

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 504 Forrige Næste
183 ogsaa Æqvivalentforholdene. — Men en Betragtning af Svov- lets Forbindelse vi! vise, at det Lovmæssige i Forbindelserne gaaer aldeles tabt, naar vi anvende denne Betragtningsmaade. — Svovclsyren vilde da være en Forbindelse af 1 Æqvivalent Svovel og 9 Æqvivalenter Ilt; dens neutrale Salte maatte da enten betragtes som om de ikkun indeholdt | Deel Æqvivalent Svovel, eller ogsaa alle övrige Basers Tal maatte forandres derefter. — Overhovedet vil det blive klart ved Slutningen af Betragtningen over Æqvivalenterne og de chemiske Tals Bestemmelse, at vi maae veie de forskjellige Hjælpemidler, og at ingen af dem er en ufeilbarlig Forer igjennem denne vigtigste Deel af den chemiske Theorie. Det er bekjendt af Varmelæren, at en ligestor Vægt af 2 forskjellige Substantser, som f. Ex. Qviksölv og Vand, af ligemegen Varme ikke blive lige hede. — Man kan overbe- vise sig om denne Sætnings Rigtighed paa en meget simpel, ornendskjöndt ikke meget nöiagtig Maade. Naar man • sætter 2 ligestærkt brændende Lamper under Kar af samme Störreise, Form og Substants, hvoraf det ene indeholder 1 Pd. Qvick- sölv, det andet 1 Pd. A'and, saa vil man finde, at det forste bliver langt hurtigere varmt end det andet. — Denne for- skjellige Evne til at lade den modtagne Varme virke frit paa Foleisen og Thermometret kalder man den specifique Varme eller Varmefylde, og man siger at en Substants har i samme Forhold en større specifique Varme, som den behöver en større Mængde Varme meddeelt, for at opnaae samme Tem- peratur. Denne Egenskab staaer i et bestemt Forhold til Æqvivalenterne i de forskjellige Stoller, som man sammenlig- ner, og man kan udtrykke dette Forhold saaledes, at et lige Antal Æqvivalenter af de forskjellige enkelte Stoßer har lige- stor Varmeovne, d. v. s. har ligestor Evne til at modtage og tilkjendegive den modtagne Varme. Ved Betragtningen af denne Lov maa vi skjelne imellem de faste og draabeflydende Legemer paa den ene Side, og de luft- og dampformige paa den anden. — De nöiagtigste Un- dersögelser have fort til det Resultat, al faste Substantser