Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

184 blive af ligemegen udvortes Varme lige hede, naar de an- vendte Qvantiteter staae i samme Forhold som deres Æqvi- valenters Vægt. — 201,16 Svovel blive ligesaa stærkt op- varmede af samme udvortes Varme som 806,45 Antimon, og 1294,50 Bly. Undersøgelserne over dette Forhold ere forbundne med overordentlig store Vanskeligheder, naar man forlanger den yderste Nöiagtighed i Forsøget. Man har især benyttet 2 forskjellige Metlioder. 1. Opvarmningsmethoden y hvor man ved Hjælp af en bekjendt Vægt af et Stof opvar- mer en bekjendt Vægt af det andet Stof, der skal proves* hvor man altsaa f. Ex. blander Vand af bekjendt Varme og Vægt med f. Ex. fiindeelt Bly, hvis Vægt og Varme ligeledes var bekjendt i Forveien, og iagttager derpaa Blandingens Tem- peratur. 2. Afkjolingsmelhoden. Naar man opvarmer det Legeme, der skal proves, og blan- der det med Vand, der er koldere, og iagttager ligeledes Blan- dingens Temperatur; eller, naar man iagttager den Tid, der medgaaer, for at forskjellige Stoffer, under de samme Omstæn (ligheder, kunne afgive en vis Mængde Varme. — De sidste Methoder ere anvendte med særdeles megen Held; den För- ste af disse har givet de meest overensstemmende Resulta- ter med Hensyn til Legemernes specifique Varme, medens man ved Hjælp af den Anden har opdaget en meget mærk- værdig Lov med Hensyn til de Metalblandinger som kaldes Legeringer, og som senere ville blive omtalte. Men ogsaa Læren om den specifique Varmes Forhold til Æqvivalenternes Vægt viser enkelte Afvigelser fra dc ovrige Forhold. Hertil horer, at de enkelte Luftarters specifique Varme er den samme, naar vi sammenligne lige Maal j og da man nu liar sect, at Maal ved Luftarterne ikke altid svare til Æqvivalenter, saa folger deraf, at vi ikke kunne bruge den specifique Varme uden Hjælp af andre Midler til at bestemme Æqvivalenttallene.