Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie
Forfatter: G. Forchhammer
År: 1842
Forlag: C. A. Reitzels Forlag
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 472
UDK: 54 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000230
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
185
For nogle Stoffer er man istand til, ved Hjælp af den
specifique Varme, at bestemme deres Æqvivalentlal nöiere,
saasom for Sölv, Vismuth og Uran, et Forhold, der vil blive
nærmere udviklet, naar vi gjennemgaae de enkelte Stoller og
deres Æqvivalenters Bestemmelse.
Der forekommer i Naturen en neutral Forbindelse mel-
lem Kulsyre og Kalk, som kaldes Kalkspat!» (Dobbell-
spath, islandsk Spath); dens Krystalsystem er rhomboedrisk,
dens Grundform, saaledes som den folger af Retningerne
af dens bladede Brud, er et Rhomboeder af 105° 5'. —
En ligeledes neutral Forbindelse af Kulsyre og Jernforilte
(Spathjernsteen) krystalliserer i Rbomboedre af 107°; det
kulsure Mangan har Rhomboedre af 106° 51m; den kulsure
Zink har et Rhomboeder af 107° 40. Da disse Vinkler af-
vige saa lidet fra hinanden, saa anseer man Forskjellen i
Vinkelmaalingen som hidrorende fra Indflydelser, der ikke
nödvendigen ere afhængige af Stoffernes Natur, og man antager
derfor, at de kulsure Salte af Kalk, Jernforilte, Zinkilte, Mag-
nesia og Manganforilte have samme Form eller ere isomorphe.
En Undersøgelse af andre Salte, af de nævnte og andre
Baser, have fort til det Resultat, at Kalk, Magnesia, Jernforilte,
Zinkilte, Manganforilte, Kobbertveilte, Nikkelilte og Koboltilte
krystallisere i den samme Form, naar de danne analoge Sam-
mensætninger. Denne Lov er fundet bekræftet saavel i For-
bindelser, der forekomme i Naturen, som ved de mangfoldige
Sammensætninger, som Chemikerne kunne fremstille, og man
har deraf draget den Slutning, som ogsaa de senere Under-
søgelser have i det Hele bekræftet, at Sammensætninger, ana-
loge med Hensyn til Æqvivalenterne, ere isomorphe. Naar
denne Lov for Sammensætningerne er gyldig, maa Undersø-
gelsen fores tilbage til Elementerne, og her finde vi da strax
den store Forskjel, at de Elementer, som hidtil ere afhandlede,
forsaavidt de krystallisere, höre til de Systemer, der ere afvi-
gende fra det sphæroediiske System, og vi have Grund til at
antage, at de Elementer, som vi endnu ikke kjende i Krystal-
form, ligeledes maae hore til de ikke-sphæroedriske Systemer.