Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

185 For nogle Stoffer er man istand til, ved Hjælp af den specifique Varme, at bestemme deres Æqvivalentlal nöiere, saasom for Sölv, Vismuth og Uran, et Forhold, der vil blive nærmere udviklet, naar vi gjennemgaae de enkelte Stoller og deres Æqvivalenters Bestemmelse. Der forekommer i Naturen en neutral Forbindelse mel- lem Kulsyre og Kalk, som kaldes Kalkspat!» (Dobbell- spath, islandsk Spath); dens Krystalsystem er rhomboedrisk, dens Grundform, saaledes som den folger af Retningerne af dens bladede Brud, er et Rhomboeder af 105° 5'. — En ligeledes neutral Forbindelse af Kulsyre og Jernforilte (Spathjernsteen) krystalliserer i Rbomboedre af 107°; det kulsure Mangan har Rhomboedre af 106° 51m; den kulsure Zink har et Rhomboeder af 107° 40. Da disse Vinkler af- vige saa lidet fra hinanden, saa anseer man Forskjellen i Vinkelmaalingen som hidrorende fra Indflydelser, der ikke nödvendigen ere afhængige af Stoffernes Natur, og man antager derfor, at de kulsure Salte af Kalk, Jernforilte, Zinkilte, Mag- nesia og Manganforilte have samme Form eller ere isomorphe. En Undersøgelse af andre Salte, af de nævnte og andre Baser, have fort til det Resultat, at Kalk, Magnesia, Jernforilte, Zinkilte, Manganforilte, Kobbertveilte, Nikkelilte og Koboltilte krystallisere i den samme Form, naar de danne analoge Sam- mensætninger. Denne Lov er fundet bekræftet saavel i For- bindelser, der forekomme i Naturen, som ved de mangfoldige Sammensætninger, som Chemikerne kunne fremstille, og man har deraf draget den Slutning, som ogsaa de senere Under- søgelser have i det Hele bekræftet, at Sammensætninger, ana- loge med Hensyn til Æqvivalenterne, ere isomorphe. Naar denne Lov for Sammensætningerne er gyldig, maa Undersø- gelsen fores tilbage til Elementerne, og her finde vi da strax den store Forskjel, at de Elementer, som hidtil ere afhandlede, forsaavidt de krystallisere, höre til de Systemer, der ere afvi- gende fra det sphæroediiske System, og vi have Grund til at antage, at de Elementer, som vi endnu ikke kjende i Krystal- form, ligeledes maae hore til de ikke-sphæroedriske Systemer.