Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

Forfatter: G. Forchhammer

År: 1842

Forlag: C. A. Reitzels Forlag

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 472

UDK: 54 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000230

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 504 Forrige Næste
186 Fra denne Sætning gjör Phosphor og Kul en Undtagelse. Phosphor er sphæroedrisk, men viser i sine övrige Forhold en stor Lighed med Arsenik og Antimon, der begge ere rhom- boedriske. Kul derimod forekommer saavel sphæroedrisk. (Diamant), som rhomboedrisk (Graphit). Alle de övrige Me- taller ere, saavidt vi kjende deres Krystalform, sphæroedriske, og at denne store Forskjel i Krystalformerne stemmer over- øens med Substantsernes övrige chemiske Forhold, saaledes som de yttre sig i deres Forbindelser, maa unegtelig be- tragtes som et Beviis for, at Krystalformen udtrykker indvor- tes Egenskaber, der enten ere overensstemmende med, eller staae i nöieste Forhold til Substantsernes chemiske Natur. De Undtagelser, som Phosphor og Kulstof vise, skulle strax blive nærmere forklarede. Foruden den nylig omtalte rhomboedriske kulsure Kalk, forekommer der i Naturen neutral kulsuur Kalk, sorn ikke krystalliserer i denne Form, men er prismatisk, og disse to Former ere incompatible, d. v. s. de kunne ikke afle- des af samme Grundform. Man siger derfor, at den kulsure Kalk er dimorph, d. v. s. krystalliserer i to forskjellige For- mer. Med denne Formernes Forskjellighed folger Forskellig- hed i andre Egenskaber. Den rhomboedriske kulsure Kalk (Kalkspath), er mindre vægtfuld end (len prismatiske f Arago- nit); den er ogsaa mindre haard. Man kunde nu antage, at denne forskjellige Krystalforrn udtrykker en forskjellig Forbin- delsesmaade af Bestanddelene; og virkeligen forholder mange dimorphe Stofler sig saaledes, hvorfor vi ogsaa allerede ved at omtale isomeriske og polymeriske Stoffer have hentydet paa Substantsernes Polymorphie. Imod den Mening, at forskjel- lige Former hos de samme Substantser skulde hidröre fra Be- standdelenes forskjellige Forbindelsesmaade, synes den Dimor- phie at tale, som vi ogsaa finde bos Elementerne. Vi kjende den hos Svovlet og Kulstoffet; det er meget sandsynligt, at den ogsaa findes hos Phosphoret. Hos Kullet er denne Di- morphie især lærerig, da den staaer i en saa nöie Forbindelse med Kulstoffets övrige Egenskaber, hvorved det snart slutter sig til de saakaldte Metaloider, snart nærmer sig til Metal-