Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie
Forfatter: G. Forchhammer
År: 1842
Forlag: C. A. Reitzels Forlag
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 472
UDK: 54 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000230
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
186
Fra denne Sætning gjör Phosphor og Kul en Undtagelse.
Phosphor er sphæroedrisk, men viser i sine övrige Forhold
en stor Lighed med Arsenik og Antimon, der begge ere rhom-
boedriske. Kul derimod forekommer saavel sphæroedrisk.
(Diamant), som rhomboedrisk (Graphit). Alle de övrige Me-
taller ere, saavidt vi kjende deres Krystalform, sphæroedriske,
og at denne store Forskjel i Krystalformerne stemmer over-
øens med Substantsernes övrige chemiske Forhold, saaledes
som de yttre sig i deres Forbindelser, maa unegtelig be-
tragtes som et Beviis for, at Krystalformen udtrykker indvor-
tes Egenskaber, der enten ere overensstemmende med, eller
staae i nöieste Forhold til Substantsernes chemiske Natur. De
Undtagelser, som Phosphor og Kulstof vise, skulle strax blive
nærmere forklarede. Foruden den nylig omtalte rhomboedriske
kulsure Kalk, forekommer der i Naturen neutral kulsuur Kalk,
sorn ikke krystalliserer i denne Form, men er prismatisk, og
disse to Former ere incompatible, d. v. s. de kunne ikke afle-
des af samme Grundform. Man siger derfor, at den kulsure
Kalk er dimorph, d. v. s. krystalliserer i to forskjellige For-
mer. Med denne Formernes Forskjellighed folger Forskellig-
hed i andre Egenskaber. Den rhomboedriske kulsure Kalk
(Kalkspath), er mindre vægtfuld end (len prismatiske f Arago-
nit); den er ogsaa mindre haard. Man kunde nu antage, at
denne forskjellige Krystalforrn udtrykker en forskjellig Forbin-
delsesmaade af Bestanddelene; og virkeligen forholder mange
dimorphe Stofler sig saaledes, hvorfor vi ogsaa allerede ved
at omtale isomeriske og polymeriske Stoffer have hentydet paa
Substantsernes Polymorphie. Imod den Mening, at forskjel-
lige Former hos de samme Substantser skulde hidröre fra Be-
standdelenes forskjellige Forbindelsesmaade, synes den Dimor-
phie at tale, som vi ogsaa finde bos Elementerne. Vi kjende
den hos Svovlet og Kulstoffet; det er meget sandsynligt, at
den ogsaa findes hos Phosphoret. Hos Kullet er denne Di-
morphie især lærerig, da den staaer i en saa nöie Forbindelse
med Kulstoffets övrige Egenskaber, hvorved det snart slutter
sig til de saakaldte Metaloider, snart nærmer sig til Metal-