Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie
Forfatter: G. Forchhammer
År: 1842
Forlag: C. A. Reitzels Forlag
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 472
UDK: 54 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000230
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
187
lerne. Det synes derfor som om ogsaa Elementernes chemi-
ske Egenskaber udtrykkes i de forskjellige Former, som de
antage.
Idet man gaaer ud fra den Sætning, at eensartet sammen-
satte Substantser, naar de have analoge Egenskaber, ere iso-
morphe, bliver Isomorphien et meget vigtigt Hjælpemiddel for at
bestemme Sammensætningernes Æpvivalentforhold; men vi maae
ogsaa her gjöre opmærksom paa, at denne Methode til Æqvi-
valenternes Bestemruelse er ligesaalidt almindelig gyldig som
nogen af de andre.; -
1) Naar vi betragte de isomorphe Ilter, da finde vi, at
een Række dannet af: Sölvilte, Kobberforilte, Kali, Natron og
Ammoniak. Denne Række, som vi kalde den förste Række af
isomorphe Baser, ,er overmaade vigtig, da vi först ved Hjælp
af de Oplysninger^ som Isomorphien giver, ere istand til at
fatte en rigtig Idee om Ammoniakens Sammensætning. Denne
Substants er nemlig sammensat i luftformig Tilstand af Quæl-
stof og Brint; rnen da den i dens Salte altid indeholder Vand,
er den Ammoniak, som danner Ammoniaksaltenes Base, en
forbindelse af 3 Grundstoffer. Nu ere Ammoniaksaltene iso-
morphe med Kalisaltene, naar Iltmængden i begge Baser staaer
i samme Forhold til Syrernes Iltmængde, og deraf folger igjen,
at Ammoniaken indgaaer’Sine Saltforbiudelser som et Ilte, ogat
den Quælstofbrintforbindelse, som findes i Ammoniaksaltene, er
analog og sandsynligviis isomorph med Kalium. Man antager
i Almindelighed, at disse Alkalier ere sammensatte afetÆqvi-
valent Metal og et Æqvivalent Ilt; men Solviltets Sammensæt-
ning er, ifölge JForsög over Sölvets specifiske Varme, saaledes,
at vi maae’ betragte det sammensat af to Æqvivalenter Sölv
og et Æqvivalent Ilt. Dertil kommer, at det Svovelsölv, som
svarer til Sölviltet, er isomorph med det Svovelkobber, som
svarer til Kobberforilte, og vi ere berettigede til at antage,
efter mangfoldige Analogier, at Ilterne forholde sig, med Hen-
syn til Isomorphien, som de dertil svarende Svovelmetaller
Nu er Kobberforiltets Sammensætning bestemt ved den directe
Analyse, der har lært, at det indeholder halvt saa megon lit