Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

188 som Kobbertveilte. Denne Række indbefatter de stærkeste Baser, vi kjende; men Kobberforilte gjör en Undtagelse her- fra. Dens almindelige Formel er R2, hvor R betyder Radikal, og det hele Tegn, at to Æqvivalenter Radikal ere forbundne med et Æqvivalent Ilt. 2) 2den Række af isomorphe Ilter. Denne Rækkes Formel er: li; da der i denne Række forekommer dimorphe Substant- ser, deles den i to. d) Magnesiarækken. Den indbefatter Magnesia, Jernforilte, Zinkilte, Cadmiumilte, Manganforilte, Nikkelilte, Ko- boltilte, Kobbertveilte og Kalk. b") Barytrækken indbefatter Baryt, Strontian, Bly og un- der enkelte Forhold Kalk og Jernforilte. 3) Den almindelige Formel er: R2; denne Række indbefat- ter Jerntveilte, Mangantveilte, Chromferilte og Leerjord. Des- uden Arseniksyrling, Antimonilte og Phosphorsyrling. Som Række betragtet er den qvadnmorph. d) Arseniksyrling krystalliserer i regelrette Octaedre, og Antimonforilte antager undertiden samme Form. i) Prismati.sk. Antimonforilte og i sjeldne Tilfælde Arse- niksyrling. c) Rhomboedrislt. Jerntveilte og Leerjord, der forekom- me i Naturen, og det kunstigt tilberedte Chromforilte. I Saltforbindelser horer ogsaa hertil Mangantveilte. J) Pyramidal. Mangantveilte, som forekommer i Naturen. Disse fire eenssammensatte Rækker vise alle fire Krystalsy- stemer, men dog med den Forskjel, at de sure Ilter, Arse- niksyre og Antimonilte, ikke forekomme isomorphe med de mere basiske Ilter, hvorfor Leerjorden er Repræsentant. 4) Rækkens Formel er R; den indbefatter Titansyre, Tin- syre og Manganoverilte. d) Titansyre som Rutil og Tinsyre som Tinsteen ere pyra- midale og isomorphe. 6) Titansyre som Anatas er ligeledes pyranådal, men af- vigende fra de forrige.