Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

Forfatter: G. Forchhammer

År: 1842

Forlag: C. A. Reitzels Forlag

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 472

UDK: 54 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000230

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 504 Forrige Næste
191 Dertil kommer, at der iagttages Isomorphier, som ere uafhæn- gige af den nærmere chemiske Affinitet, hvortil vi maae regne, at for det forste alle til det sphæroedriske System henho- rende Krystaller ikke formedelst deres Isomorphie kunne be- grunde en analog Sammensætning. For det andet forekomme der visse Former, der ikke henhöre til det sphæroedriske System, saa hyppigt, at ogsaa disse Formers Forekomst ikke ligefrem udtrykker en Analogie i Sammensætningen. Hertil maae især regnes det salpetersure Natron, som er et stumpt Rhomboeder med Vinkler, der ligge imellem 106 og 107°, og altsaa ligger indenfor Grændserne af den med Kalkspathen isomorphe Rhomboederrække. Det er klart, at denne Isomor- phie ikke staaer i nogen umiddelbar Forbindelse med Sammen- sætningen. Ikke destomindre kan man angive en fjernere Æqvivalentsammenhæng, som fortjener Opmærksomhed. Salpe- tersuurt Natron er ifölge den almindelige Betegnelsesmaade N2 N a2 i hvilket vi, da man ikke med Bestemthed veed, hvorledes Ilten er fordeelt i dette Salt, ogsaa kunde skrive 7 N2 Na2 O6. ’ , Den kulsure Kalk, Ca + C, kan ogsaa skrives: Ca CO3. Analogien af Formlerne for det salpetersure Natron og den kulsure Kalk, skreven paa den sidste Maade, er indlysende. I Mineralriget existerer der fiere lignende Tilfælde, og det er meget sandsynligt, at disse ikke ere de eneste, men at Un- dersögelserne ville gjöre bekjendt med flere og flere. De sammensatte Substantsers Dimorphie staaer sand- synligviis, som ogsaa allerede tidligere er antydet, i den nöieste Forbindelse med deres Isomerie. Vi see at saadanne Substantser, der kunne spille en dobbelt Rolle, forekomme under dobbelte former, og at chemiske Indvirkninger, f. Ex. Opvarmninger, ved den ene Substants bestemme en Overgang fra den ene Form til den anden (Aragonit til Kalkspath), medens de ved den anden Substants (phosphorsuur Magnesia) foranledige en isomerisk Forbrænding og en Overgang fra den ene Varietet af Phosphorsyren til den enden. Fra denne Side taget blive Sammensætningernes Krystalformer af særde-