Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie
Forfatter: G. Forchhammer
År: 1842
Forlag: C. A. Reitzels Forlag
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 472
UDK: 54 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000230
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
192
løs stor Vigtighed, idet de give os en Antydning om den tre-
die Betingelse med Hensyn til Sammensætningernes chemiske
Natur, nemlig Bestanddelenes Forbindelsesmaade, hvorom vi
hidtil vide saa overordentlig lidt.
For at udtrykke chemiske Sammensætninger bruger man
chemiske Tegn. De for de afhandlede Elementer, som i dette
Værk ere brugte, ere forklarede paa vedkommende Steder, og
det staaer kun tilbage at angive, hvorledes vi betegne Forbin-
delserne.
Iltforbindelserne betegnes da ved eet eller flere Punkter
over de det chemiske Element udtrykkende Bogstaver. Naar
man antager at 2 Grunddele, eller 2Maal af Elementet danne
eet Æqvivalent, da tilföies i dette Værk et 2 Tal paa Expo-
nenttegnets Sted, og en Streg betegner at det er to Grunddele,
der ere forenede med Ilt; som f. Ex.: R2 betegner et Ele-
ment, hvoraf to Grunddele ere forenede med een Grunddeel
HL Findes der i de mere sammensatte Formler to eller flere
.Æqvivalenter af Iltet i en Sammensætning, udtrykkes det paa
—•-3
folgende Maade: R2, hvilket betyder, at der er to Grund-
dele Element forenede med een Grunddeel Ilt, og at der er
3 Grunddele af det saaledes dannede Ilte tilstede.
Undertiden bruger man ved de mere sammensatte Salte
at indeslutte en Deel af Formlen i Klammere, og sætte et Tal
udenfor Klammeren paa Exponenttallets Sted, hvilket betyder,
at dette Led forekommer saa mange Gange, som Tallet ud-
ykker, som f. Ex.: Ag Te + (Au Te3)3, det vil sige,
der er 3 Gange saa mange Æquivalenter Guld som Sölv
tilstede i dette naturlige Telluret, og 9 Æqvivalenter Tellur
ere forbundne med Guldet imod eet, der er forenet med Sølvet.
Svovlforbindelserne udtrykkes paa samme Maade som
Iltforbindelserne med den Forskjel, at Svovlets Tegn i disse
sammensatte Forbindelser er et Komma, istedetfor det Ilten
betegnende Punkt, som f. Ex. Fe, Tegnet for Svovelkisen, en
Forbindelse af 1 Æqvivalent Jern og 2 Æqvivalenter Svovel.