Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

270 V 0 L F R A i. W == ! 183,200. , Vægtfylde 17,22, — 17,6. Meget streng flydende. Kan ikke forflygtiges. Leder Eleclriciteten. Skjört, krystallinisk, af jerngraa Farve. Ilter: 2:3. Chlorforbindelser: 4 : (5?) 6. Svovelforbindelser: 2 :3. Volfram forekommer i Naturen ikkun paa enkelte Ste- der, og synes især at ledsage Tinnet. De naturlige Forbin- delser, vi kjende, ere: volframsuur Kalk eller Tungsteen^ volframsuurt Jern- og Manganilte eller Volfram, og volfram- suurt Blgilte. Det er især i Sachsen og Cornwall, hvor man finder Volfram-Forbindelserne. For. at forskafle sig Volframmetal vælger man enten Tungsteen, eller Volfram. Tungstenen blher (iinreven og «ligereret med Salpetersyre, hvorved Volframsyre bliver til- bage, som oplöses i Ammoniak, og den volframsure Ammo- niak renses ved Krystallisation og glodes. — Eller man sam- mensmelter 1 Deel slæmmet Vo'frampulver med 2 Dele kul- suurt Kali, og udtrækker Massen med kogende Vand. Luden blandes med 1| Salmiak, inddampes til Torhed og glodes. — Ved den senere Oplosning bliver Volfiamilte tilbage, som bringes i en med Kul foret Digel, og udsættes for den stær- keste Hede, rnan kan tilveiebringe. Af det sure volframsure Kali kan Overskuds-Syren redu- ceres, naar man opvarmer Saltet i et Glasror til stærk Rod- glödhede, medens man leder tor Brint over det. Man udva- sker siden det neutrale volframsure Kali med Vand. Volframsyre, W, faaer man ved at ophede volframsuur