Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

271 Ammoniak i en aaben Digel, eller ved at riste Volframilte. Den er et guult Pulver, som i stærk Hede bliver grön, uden at lide noget Vægttab, og har en Vægtfylde af 6,12. 1 Vand er den aldeles uopløselig. — Den danner opløselige Forbin- delser med Kali, Natron og Ammoniak ligesom Molybdænsyre. Volframilte, W, forskaffer man sig paa den tidligere an- førte Maade, eller ved at lede Brint over Volfrainsyre, som er ophedet i et Glasror over en Spiritus-Lampe; har Heden været for stærk, indeholder det Metal, har den været for svag, findes der endnu Syre deri. Det er et sort, eller egentlig mörkebruunt Pulver, som brænder i atmosphærisk Lult, endnu förend des gioder, til Volframsyre. — Det indgaaer ingen Forbindelser med Syrer, derimod med Baser, og en interessant Forbindelse, 1 Grunddeel Natron og 2 Grunddele Volfram- ilte, faaer man ved at opløse saa megen Volframsyre som muligt i smeltende volframsuur Natron og reducere denne Masse i Glödheden ved Brint. — Man kan udtrække det neu- trale volframsure Natron, og Forbindelsen bliver tilbage i guldgule Terninger, som ikke angribes af nogen Syre, undta- gen Flussyre. Der existere Mellemilter af Volfrainsyre og Volframilte, men man kjender dem ikke nöiere. Volframchlorüre faaer man ved at lede en Ström af Chlor over metallisk Wolfram. Det til Syren svarende Chlorid kjen- des ikke i reen Tilstand; men naar man leder Chlor over Volframilte, faaer man en Forbindelse af Volframchlorid med Volframsyre, analog med Molybdænets og Chromets Forbin- delser. Volframsulphuret, W, dannes idet man blander Volfram- syre med 6 Dele Zinnober, bedækker det i en Digel med Kulpulver, og gioder meget stærkt. Volframsulphid, W, dannes paa den Maade, at man oplø- ser Volframsyre i Svovelbrint-Svovelammonium, og bundfæl- der ved en i Overskud tilsat Syre.