Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

Forfatter: G. Forchhammer

År: 1842

Forlag: C. A. Reitzels Forlag

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 472

UDK: 54 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000230

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 504 Forrige Næste
289 velforbindelser af Kalium, hvorved der dannes Svovelguld-Svo- > elkalium, som er oplöseligt i Vand. Ligefrem kan man lige« saa lidt forbinde Guld med Svovel som med Ilt. Der er endnu en Guldforbindelse, hvis Natur ikke er nöie kjendt, men som benyttes meget i Kunsterne, nemlig Guldpurpur. Man tilbereder denne for Einaileurerne, Porce- lains- og Glasmalerne uundværlige Farve ved at bundfælde en meget fortyndet Oplosning af Guldchlorid med en Oplosning af Tinmellemchlor, Sn Cl3, i hvis Sted man ogsaa kan bruge en blandet Oplosning afTinsalt, Sn Cl2, ogTinchlorid, Sn Cl4, i det rigtige Forhold. Blandingen har en mörk purpurrod Farve, og afsætter efter nogen Tid et lignende Bundfald, som er oplöseligt i Ammoniak med purpurrod Farve, mon som ved Henstand udskiller sig igjen, og nu ikke længere kan opløses. — Guldpurpurets chemiske Natur er endnn ikke til- strækkelig oplyst; nogle Chemikere antage det for en Forbin- delse af linilte og et Mellemguldilte, Åu; andre for en Sam- mensætning af linilte og metallisk Guld, hvilket sidste er usandsynligt, formedelst Guldpurpurets Oplöselighed i Ammo- niak. Guldpurpur benyttes til de violette, purpurrode og ro- senrode Farver i Porcelains- og Glasmalerie. Det saakaldte Rubinglas danner man i den senere Tid ved Tilsætning af en Oplosning af Guldchlorid til den tinholdende Glasmasse. Guldleg erinq er. Guldets Legeringer benyttes især til Arbeidsguld og Myn- ter, og Guldet forenes dertil enten med Sölv, eller Kobber: den forste kaldes den hvide Karatering, og den anden den rode. Beregningen af Myntens Værdie skeer nu paa den Maade, at man angiver, hvormeget reent eller flint Guld der er i 24 Karat. *) *) Karat er en Vægt, som man benytter i Guld- og Ædelsteenhande- len. Det er liig 4 Gran, og har sit Navn af en. lille rod Bonne" Frugten af Enjthrina corallodendron. Denne Frugt kaldes Kuara pg benyttes som Vægt, ligesom et Bygkorn hos os. Et Karat har 12 Grän. Forchhammer, aim. Chemie. in