Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

Forfatter: G. Forchhammer

År: 1842

Forlag: C. A. Reitzels Forlag

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 472

UDK: 54 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000230

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 504 Forrige Næste
280 Saaledes betyder Udtrykket, 18 Karats Guld, at der i 24 Dele af Legeringen findes 18 Dele reent Guld og 6 Dele Kob- ber, eller Sölv, eller en Blanding af begge. De danske nye Frederik- og Christiand’or holde 21 Karat og 6 Grän, og de danske Courant Dukater 21 Karat. For at prove Guldet sammenligner man den Streg, som det giver paa Probeerstenen, en fiin Kiselskifer Art, med Stre- gen af Probeernaalen, hvis Gehalt man kjender; og bestem- mer paa denne Maade omtrent Guldets Gehalt. Derpaa bliver det tilsat 3^ Gang det rene Gulds Vægt af Sölv og 4 Gange Massens Vægt Bly, og afdrives paa Kapellet (see Sölv). Guld-Sölvkornet bliver udhamret, böiet til en lille Rulle, og digereret, först med svag, men reen Salpetersyre, siden med stærkere, og tilsidst kogt med Svovelsyre. Guldet bliver reent tilbage og veiet. Man kalder denne Guldpröve Qvartationen. For at vinde Guldet af Sölv- og Kobberlcgeringer, hvori der ikkun er lidt Guld, benytter man Svovelsyren, som oplo- ser de to sidstnævnte Metaller, men ikke angriber Guldet. — Denne Operation, som kaldes Affinering, foretages i Stöbejernskar. Legeringerne af Guld og Kobber beholde i del Hele deres Böielighed, men en bestemt Legering, nemlig 18 Karats Guld, skal næsten altid være skjör. Meget Guld benyttes til Forgyld- ning, hvortil man bruger Guldamalgamet (Guld og Qviksölv), hvormed man indgnider Metallet, som skal forgyldes, og siden fordamper Qviksölvet, hvorpaa det endnu gjennemgaatr liere andre Operationer, for at vinde i Udseende. Den vaade Forgyldning skeer enten med den Pag. 288 omtalte Oplosning af Guldilte i kulsuurl Kali, eller man ud- skiller Guldet ved en galvanisk Proces af en Oplosning af Cy- anguld, og bringer det til at hæfte sig fast paa det Metal, som skal forgyldes og tjener som den negative Leder i det galva- niske Apparat. Den Cyanguldoplösning, som man bruger til Forgyldning, tilberedes derved, at man sætter saalænge Cyan- kalium til en neutral Oplosning af Guldchlorid, indtil den gule Farve er forsvunden. Guldet vindes i det Store, enten ved at amalgamere det