Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie
Forfatter: G. Forchhammer
År: 1842
Forlag: C. A. Reitzels Forlag
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 472
UDK: 54 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000230
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
6
forbrænde med en forbausende Raskhed i Udluft, som f. Ex.
Jern, et Experiment, der horer til de skjönneste, Chemien
kan vise, og som udfores saaledes: man befæster en Uhrfjeder
i en Prop, som passer i den Flaske, hvori Forbrændingen skal
skee; omkring Uhrfjederen vikler man fiin Staaltraad, og ved
dens nederste Ende befæstes et lille Stykke Svamp, som man
tænder, forend man sætter Proppen med Uhrfjederen ned i
Flasken med Udluft. Den ved Svampens Forbrænding i Ud-
luften frembragte Varme er tilstrækkelig for at tænde Jernet
i Uhrfjederen, som nu under Forbrændingen danner et Jern-
ilte, der smelter ved den derved udviklede Hede, og disse
Jernilte-Draaber vilde strax sprænge Flasken, dersom man
ikke bedækkede dens Bund med lidet Vand5 men selv i dette
Tilfælde holde Jernkuglernc sig nogle Secunder glödende i
selve Vandet. Endog i den atmosphærishe Luft kan Jernet
brænde, naar det ikkun er tilstrækkeligen hedt og behörigen
fiindeelt, hvilket skeer, naar Jernet opvarmes til Hvidglöd-
heden og derpaa hamres. De hvide giindsende Gnister, som
flyve omkring og som Smedene kalde Hitser, ere brændende
Jern. Er Legemet luftformigt, eHer antager det under For-
brændingen enten ganske eller ikkun tildeels en luftformig
Tilstand, saa sige vi, det brænder med Flamme. Ved For-
brændingen maa man med Hensyn til Varmeforholdene lægge
Mærke til Antændelsestemperaturen og til den Temperatur,
som frembringes ved Forbrændingen selv. Antændelses-Tem-
peraturen synes at være stadig for det samme Stof i samme
Form og under samme Forhold til Ilten; saaledes tændes
stöbt Svovel i den atmosphæriske Luft ved 259°, og smedet
Jern eller Staal först ved den stærkeste Hvidglödhede; men
Formen har en saa stor Indflydelse paa disse Forhold, at der
gives Jern, som tændes ved Luftens almindelige Tempera-
tur. I nogle Tilfælde har den Varme, hvorved Forbrændingen
indledes, en væsentlig Indflydelse paa den ved Forbrændingen
frembragte Temperatur og dens Producter. Saaledes for-
brænder Phosphoret allerede ved Luftens almindelige Tempera-
tur; men den Varme, som frembringes derved, er umærkelig.