Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

Forfatter: G. Forchhammer

År: 1842

Forlag: C. A. Reitzels Forlag

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 472

UDK: 54 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000230

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 504 Forrige Næste
6 forbrænde med en forbausende Raskhed i Udluft, som f. Ex. Jern, et Experiment, der horer til de skjönneste, Chemien kan vise, og som udfores saaledes: man befæster en Uhrfjeder i en Prop, som passer i den Flaske, hvori Forbrændingen skal skee; omkring Uhrfjederen vikler man fiin Staaltraad, og ved dens nederste Ende befæstes et lille Stykke Svamp, som man tænder, forend man sætter Proppen med Uhrfjederen ned i Flasken med Udluft. Den ved Svampens Forbrænding i Ud- luften frembragte Varme er tilstrækkelig for at tænde Jernet i Uhrfjederen, som nu under Forbrændingen danner et Jern- ilte, der smelter ved den derved udviklede Hede, og disse Jernilte-Draaber vilde strax sprænge Flasken, dersom man ikke bedækkede dens Bund med lidet Vand5 men selv i dette Tilfælde holde Jernkuglernc sig nogle Secunder glödende i selve Vandet. Endog i den atmosphærishe Luft kan Jernet brænde, naar det ikkun er tilstrækkeligen hedt og behörigen fiindeelt, hvilket skeer, naar Jernet opvarmes til Hvidglöd- heden og derpaa hamres. De hvide giindsende Gnister, som flyve omkring og som Smedene kalde Hitser, ere brændende Jern. Er Legemet luftformigt, eHer antager det under For- brændingen enten ganske eller ikkun tildeels en luftformig Tilstand, saa sige vi, det brænder med Flamme. Ved For- brændingen maa man med Hensyn til Varmeforholdene lægge Mærke til Antændelsestemperaturen og til den Temperatur, som frembringes ved Forbrændingen selv. Antændelses-Tem- peraturen synes at være stadig for det samme Stof i samme Form og under samme Forhold til Ilten; saaledes tændes stöbt Svovel i den atmosphæriske Luft ved 259°, og smedet Jern eller Staal först ved den stærkeste Hvidglödhede; men Formen har en saa stor Indflydelse paa disse Forhold, at der gives Jern, som tændes ved Luftens almindelige Tempera- tur. I nogle Tilfælde har den Varme, hvorved Forbrændingen indledes, en væsentlig Indflydelse paa den ved Forbrændingen frembragte Temperatur og dens Producter. Saaledes for- brænder Phosphoret allerede ved Luftens almindelige Tempera- tur; men den Varme, som frembringes derved, er umærkelig.