Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie
Forfatter: G. Forchhammer
År: 1842
Forlag: C. A. Reitzels Forlag
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 472
UDK: 54 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000230
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
7
Opvarmet til 75° brænder det med meget stor Varmeudvik-
ling, men de 2 Phosphorilter, som saaledes dannes, ere for-
skjelligen sammensatte og have forskjellige Egenskaber. Det
Jern, som tænder sig ved Luftens almindelige temperatur,
danner ved denne Forbrænding et ganske andet Jernilte end
hiint, der fremgaaer af Jernets og Iltens Forening ved Uhr-
fjedrens Forbrænding i Ilt. At den ved Forbrændingen frem-
bragte Temperatur retter sig efter Iltens Tæthed, kan man
let bevise ved et meget iøjnefaldende Forsøg. Krudt (som
bekjendt en Sammensætning af Salpeter, Svovel og Kul) tændes
i den atmosphæriske Luft ved en Temperatur af 259°, fordi
Svovlet tændes ved denne Varme, og den ved dets Forbræn-
ding frembragte Temperatur er tilstrækkelig til at tænde den
anden brændbare Bestanddeel, nemlig Kullet. Lader man
derimod Krudt under en Glasklokke, hvoraf man har udpompet
I af Luften, falde paa et tykt Stykke Jern, som bar den
angivne Temperatur, saa tændes Svovlet og brænder med
blaa Flamme, men Krudtet forpuffer ikke, fordi den Varme,
som Svovlets Forbrænding i den meget fortyndede Luft frem-
bringer, er utilstrækkelig for at smelte Salpetret, og denne
Smeltning er nodvendig for at frembringe Vexelvirkningen
imellem dette Salt og Kullet. Iltens practiske Anvendelse ind-
skrænker sig til enkelte Forbrændinger, hvor man vil frem-
bringe meget hoic Varmegrader (S. 15); man har ledet en
Iltström i en Viinaandnamme for derved at smelte Leerjordeu
og paa denne Maade at frembringe konstige Rubiner med alle
de Egenskaber, som disse Ædelstene, der ere reen Leerjord
farvet med lidet Chromilte, have.
Man opdager den frie Ilt, naar man i et Glas, som er
fyldt med Luften, bringer en glödende Træspaan. Er Ud-
luften nogenlunde reen, vil Splinten öieblikkeligen bryde ud
i Flamme, og efter nogle Forsög vil man være istand til
omtrent at skjönoe Iltens Reenhed. Srnaa Qvantiteter fri Ilt
opdages bedst ved alfarvet Lakinustinctur (man fylder en
Flaske med blaa Lakinustinctur, tilpropper den, vender den
om. lader den henstaae i en Varme ai 18—20° C, og