Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

 (jfter nogen Tid vil den være ufarvet), der af den mindste Iltmængde strax bliver blaa igjen. Ilten i Forening med andre Stoller kan ikkun sjeldent opdages ligefrem- thi faa Ilter holde Ilten saa svagt bunden, at Ophedning alene kan uddrive den, hvilket f. Ex. er Tilfældet med det rode Qvik- sölvilte. BRINT. randstof Wasserstoff, Hydrogene, H, 6,2598. ~ A * Luftformig ved alle hidtil bekjendte Varme- og Tryk- forhold. Krystalformen derfor ubekjendt. Farvelos. Vægtfylde, 0,0688. , Spec. Varme til atmosphærisk Luft efter Vægt 13,08. tn Vand.........................3,88. Brydningsevne, 0,470, '' /^-7. Iltforbindelser i/2 : 2/2. Forekomst. Reen forekommerden ikke i Naturen. Denshyp- pigste Forbindelse er med lit i Vandet, hvoraf den udgjör omtrent 11 Procent. Den er ligeledes en nødvendig Be- standdeel af Saltsyre og Svovelbrinte; men hvor vigtige disse end ere for Konsterne, og hvor store Quantiteter der end tilberedes og forbruges, og hvor vigtig endog den Rolle er, som de spille ved Vulkanerne, staae de dog langt tilbage for Vandet. I den organiske Verden, saavel i Dyre- riget som i Planteriget, er den en overalt udbredt Bestand- deel, der optages af Vandet, og viser sig ved de organiske Legemers sidste Gjæring især som Vand, Kulbrinte og Qvælstofbrinte eller Ammoniak. Fra organiske Legemer, især Planterne, hidrører ogsaa den Brint, som findes i Steenkullene, og som, udviklet deraf formedelst vedvarende Indvirkninger i Jordens Indre, træder snart luftformig frem som Kulbrinte , snart draabeflydende som Naphtha og Bjerg- ?