Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

9 tjære. Den Brint, der synes at ledsage enkelte vulkaniske Ud- brud, hidrører sandsynligviis fra Vandets Decomposition. Denne Brintens Udskillelse af Vandet viser man lettest ved at lade et Stykke Ka- lium indviklet i Træk- papiir stige op gjen- nem Qviksölvet i et i den ene Ende til- smeltet og omvendt Rör. Qviksölvet fyl- der Roret paa gan- ske lidet nær, der indtages af Vand. Det i Papiir indvik- lede Kalium amalga- meres ikke med Qvik- sölvet 5 men saasnart det kommer i Berøring med Vandet, udvikles der en stor Mængde Luft under Ildphænomener, og Metallet forsvinder. Vandet indeholder nu Kali (Kalium og Ilt i Vand) , og Luften er Brint. Brinten er det letteste af alle Legemer; den er omtrent 12000 Gange lettere end 5 and, 14 Gange lettere end den atmosphæriske Luft, og mere end 250000 Gange lettere end Iridium, det tungeste Legeme. Den har ingen Lugt, naar den er fuldkommen reen , og brænder i den atmosphæriske Luft, naar den an- tændes ved dens Udstrømning deri, med en meget svagt lysende og overordentlig stærkt opvarmende Flamme. Brin- ten brænder her i den atmosphæriske Lufts Ilt, og det der- ved dannede Brintilte er Vand, hvis eneste Bestanddele ere Ilt og Brint. Ved det foranförte Forsög med Kalium i Vand indsuger Metallet Vandets Ilt, Og Brinten, som idet- mindste under disse Omstændigheder ikke kan træde i For- bindelse med Kalium , og ikke forener sig med Qviksölvet, udvikler sig i reen Tilstand.