Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

350 KOBALT. Co == 368,991. Metal. Vægtfylde = 8,485. Krystalform ubekjendt, sandsynligviis sphæroedrisk. Smelter ved en meget stærk Hvidglödhede. Forflygtiges ikke. Rödlig-graat. Skjört og haardt. Iltforbindelser: 1: j : (2?). Chlorforbindelse: 2. Svovelforbindelser: 1 : |: 2. Forekomst. Kobalt findes ikke reent, men især i Forbin- delse med Arsenik ogSvovel. Arsenik-Kobaltet kaldes sædvan- ligen Speiskobalt. Svovelkobalt er meget sjeldent; men en under Navnet Glandskobalt bekjendt Forbindelse af Arsenikko- balt og Svovelkobalt forekommer hyppigt. Af Kobalt-Uternes Forbindelser ere især vigtige: Jordkobalt, en Forbindelse af Kobaltoverilte med Mangantveilte og Vand; det svovelsure Ko- baltforilte og det arseniksure Kobaltforilte. — Det er især Tydsk- land, Sverrig og Norge, som forsyne Europa med Kobalt til technisk Brug. Kobalt har som Metal ikkun liden Interesse, og man vin- der det af dets hyppigste Malme, Speiskobalt og Glandskobalt, paa folgende Maade. Malmen pulveriseres meget flint, og blan- des for hver Deel Malm ined een Salpeter, een Deel Svovel- syre (1,85 Vf.) og 1—2 Dele Vand. Man inddamper Massen til Törhed, opløser i Vand og inddamper til Krystallisation, hvorved svovelsuurt Kobaltilte-Kali udkrystalliserer. Det kan renses ved gjentagne Krystallisationer, bliver derpaa oplöst i Vand, bundfældet med en Oplosning af oxalsuurt Kali, det oxalsure Kobaltilte udvasket, törret, og derpaa smeltet i en Digel, hvor det bliver bedækket med jern- og blyfrit Glas.