Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

351 Der udfordres den stærkeste Hvidglödhede for at smelte Me- tallet. Det metalliske Kobalt har, som anfort, ikkun Interesse for den theoretiske Chemiker; vigtigere er derimod Kobalt- foriltc og dets Salte. R ob altf ori l te, Co. Graaliggrönt Pulver, som i sine Forbindelser er isomorph med Kobberilte, Nikkelilte, Jernforilte &c., og som meget let indsuger Atmosphærens Ilt, hvorved det forandres til Overilte. Man erholder det, naar man decomponerer en Oplosning af det rene svovclsure Kobolt-Kali med en Oplosning af kulsuuit Na- tron, udvasker og törrer det kulsure Kobaltilte, der ved Glöd- ning giver reent Kobaltilte. 1 Forbindelse med Syrer danner det rode og violette Salte. Det opdages let ved at sammensmelte den Prove, der skal undersøges, med Borax, eller Phosphorsalt for Blæseroret, hvorved en yderst ringe Mængde Kobalt allerede giver en smuk blaa Farve. Denne Egenskab betinger ogsaa Kobaltets eneste techniske Anvendelse, og man bruger dette Metaliite til at danne med Kali og Kiseljord et blaat Glas, som gaaer i Handelen under Navnet Smalte, eller til blaae og sorte Ernail- lefarver, eller man forbinder det med reen Leerjord til en Farve, man har kaldet Thenardblaat. efter Opfinderen. For at frembringe denne Farve, gløder man enten reent Kobaltilte, eller phosphorsuurt Kobaltilte, med Leerjord. Det rene Ko- baltilte giver en mere grönlig, det phosphorsure Kobaltilte en meer rodlig blaa Farve. Det salpetersure Kobaltilte, som til- beredes ved Oplosning af kulsuurt Kobaltilte i Salpetersyre, benyttes som Prövemiddel for Leerjord. Naar man nemlig befugter en hvid Jordart med denne Kobaltoplösning og ud- sætter den for en stærk Glödhede, saa bliver den blaa, hvis den enten aldeles eller tildeels er Leerjord. Kobaltet har endnu een, eller maaskee 2 höiere Iltnings- grader, hvoraf den ene er et Overilte, som man erholder ved at bundfælde en Oplosning af Chlorkobalt (dannet ved Oplös-