Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

18 VAND. 112, 480 = O + 2 H c= 2 Maal 0 + 1 Maal II = 1 Maal *Vanddampe. Fast ved 0° og derunder; flydende ved Atmospliærens Tryk indtil 100°, hvorved det koger. Krystalform rhomboedrisk; Dimensionerne ubekjendte. Farvelost; Vægtfylde af det faste = 0,950, af det (ly- dende ved 3, 9° = 1. Vanddampenes Vægtfylde — 0,6201. Vandets Kogepunkt ved 1 Atmosphæres Iryk = 100°; Ved 2 Atmosphærers Tryk = 121°, 4j ved 4 Atmosphærers Tryk = 145°, 4; ved 8 Atmosphærers Tryk — 172°, 1. Forekomst. 1) Reent. Fast kaldes det efter dets for- skjellige Cohæsionsforhold: lis, Hagel, Snee. Isen viser i Nærheden af Polerne og paa meget höie Bjerge fuldkomment det samme Forhold som Jord og Steenmasser. Vi have Be- viser for, at flere af de flydende lisöer, som ikkun ere los- revne lisbræer, idetmindste ere ligesaa gamle som den nær- værende Jordperiode. Hagel og Snee ere Dampe, frosne under forskjellige Forhold, lis kan betragtes som reent Vand. Flydende. Formedelst Vandets store Tiltrækning til mange Stoffer, der forekomme hyppigen udbredte paa Jordoverfladen, er det flydende Vand, som forekommer i Naturen, aldrig reent. Sövandet og Saltkilderne indeholde den største Mængde fremmede Stoffer oplöst, der altid ere i saa betydelig Mængde tilstede, at Smagen allerede kan opdage dem, og især bestaae af Chlornatrium og flere andre Chlorforbindelser. Fersk Vand, omendskjöndt renere, er aldrig fuldkomment reent. Kildevandet indeholder altid Kogsalt, Gips og kulsuur Kalk, og selv Regnvandet er ikke frit for disse Salte. Luftformigt Vand forekommer i Atmosphæren; dets Mængde er beständigen forskjellig, og i Höilandene, i det Indre af Continentcrne, synes den at være meget ringe. Det reneste Vand, der forekommer i Naturen, er den Snee, der falder om Foraaret efter en sneeriig Vinter. (øf*-