Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

Forfatter: G. Forchhammer

År: 1842

Forlag: C. A. Reitzels Forlag

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 472

UDK: 54 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000230

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 504 Forrige Næste
19 2) Forbindelser. Vandets chemiske Forbindelser med andre Stoffer kaldes Hydrater, de ere overordentlig talrige. De vigtigste uorganiske Hydrater ere sædvanligt Leer eller vandholdig kiselsuur Leerjord, og Gips eller vandholdig svovelsuur Kalk. Ogsaa med Hensyn til Hydraternes Vand- mængde gjælder cn lignende Lovmæssighed, som ved Elemen- ternes Forbindelse med Ilt. Lettest sammenligner man dette Forhold ved at sammenstille Forbindelsernes Atomer. Men da Begrebet om disse chemiske Atomer (Grunddele) endnu ikke kan udvikles, vil det være tilstrækkelig klart for Læseren, naar vi sammenligne Iltmængderne. Intet sammensat Legeme spiller en saa betydelig Rplle i Jordens Udvikling. Vanddampe, frembragte i Jordens Indre, foiaarsage sandsynligviis Phænomenerne ved Jordskjælv og Ildudbrud. Faa Steenarter kunne modstaae Vandets mechani- ske Indvirkning forenet med dets chemisk-opløsende Kraft, °g der foranlediges herved omfattende Forandringer i Jordens uorganiske Masse, som forberede Organisationens Udvikling. Organisationen selv er saa afhængig af Vandets Egenskaber, at den Temperatur, hvorved den kan udvikle sig, ligger mellem Vandets Frysepunkt og dets Kogepunkt. Reent Vand forskaffer man sig bedst ved at destillere ^and, saaledes som det forekommer i Naturen, i Apparater af Metal. Vandet har hverken sure eller æskige Egenskaber, som de ved Ilten omtalte Ilter, men det forholder sig som et neutralt Legeme, og i höiere Betydning neutralisere Ilt og Brint sig i Vandet, som en Syre og et Æsk neutralisere sig QfeL^a^" ^an har ’aS^aget, at Varmen, som udvikles ved eines Foiening, stiger i samme Forhold/ som den for- tærede Iltmængde er större,¥som Bestanddelene ere forskjel- lige og Productet nærmer sig Neutraliteten. Derfor frem- bringer intet Stof saamegen Varme som Brinten ved sin For- ening med Ilt til Vand, og det er paa denne Grundsætning man har bygget det for omtalte Newmannske Blæseapparat. Tund Brint frembringer ved Forbrænding med Ilt saamegen 2*