Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie
Forfatter: G. Forchhammer
År: 1842
Forlag: C. A. Reitzels Forlag
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 472
UDK: 54 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000230
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
19
2) Forbindelser.
Vandets chemiske Forbindelser med andre Stoffer kaldes
Hydrater, de ere overordentlig talrige.
De vigtigste uorganiske Hydrater ere sædvanligt Leer
eller vandholdig kiselsuur Leerjord, og Gips eller vandholdig
svovelsuur Kalk. Ogsaa med Hensyn til Hydraternes Vand-
mængde gjælder cn lignende Lovmæssighed, som ved Elemen-
ternes Forbindelse med Ilt. Lettest sammenligner man dette
Forhold ved at sammenstille Forbindelsernes Atomer. Men
da Begrebet om disse chemiske Atomer (Grunddele) endnu
ikke kan udvikles, vil det være tilstrækkelig klart for Læseren,
naar vi sammenligne Iltmængderne.
Intet sammensat Legeme spiller en saa betydelig Rplle i
Jordens Udvikling. Vanddampe, frembragte i Jordens Indre,
foiaarsage sandsynligviis Phænomenerne ved Jordskjælv og
Ildudbrud. Faa Steenarter kunne modstaae Vandets mechani-
ske Indvirkning forenet med dets chemisk-opløsende Kraft,
°g der foranlediges herved omfattende Forandringer i Jordens
uorganiske Masse, som forberede Organisationens Udvikling.
Organisationen selv er saa afhængig af Vandets Egenskaber,
at den Temperatur, hvorved den kan udvikle sig, ligger
mellem Vandets Frysepunkt og dets Kogepunkt.
Reent Vand forskaffer man sig bedst ved at destillere
^and, saaledes som det forekommer i Naturen, i Apparater af
Metal. Vandet har hverken sure eller æskige Egenskaber,
som de ved Ilten omtalte Ilter, men det forholder sig som et
neutralt Legeme, og i höiere Betydning neutralisere Ilt og
Brint sig i Vandet, som en Syre og et Æsk neutralisere sig
QfeL^a^" ^an har ’aS^aget, at Varmen, som udvikles ved
eines Foiening, stiger i samme Forhold/ som den for-
tærede Iltmængde er större,¥som Bestanddelene ere forskjel-
lige og Productet nærmer sig Neutraliteten. Derfor frem-
bringer intet Stof saamegen Varme som Brinten ved sin For-
ening med Ilt til Vand, og det er paa denne Grundsætning
man har bygget det for omtalte Newmannske Blæseapparat.
Tund Brint frembringer ved Forbrænding med Ilt saamegen
2*