Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

Forfatter: G. Forchhammer

År: 1842

Forlag: C. A. Reitzels Forlag

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 472

UDK: 54 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000230

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 504 Forrige Næste
20 Varme, at 233,4 Pund Vand 'derved kan \armes fra 0° til ,100°, olier, det frembringer ved Forbrændingen 23640 Varmeeenheder, hvorved det Antal af Punde X and betegnes, som ved Forbrændingen af et Pund Brint kan faae en Varme- tilvæxt af een Grad efter Hundrededeels-Thermonietret. Vandet er det vigtigste af alle Opløsningsmidler; del ind- suger Luftarterne og danner dermed i de fleste Tilfælde For- bindelser, som staae paa Grændsen imellem chemiske og me- chaniske, og hvis Bestanddele adskilles ved Varmen. Den Luftmængde, som Vandet kan indsuge, er forskjellig efter Luftens Natur og det Tryk, som den lider. Af Brint op- tager det omtrent 2 Procent efter Rumfang, og ifølge Dalton gjöre ved alle Luftarter Trykforandringerne ingen anden For- skjel, end at Vandet indsuger samme Rumfang af den ved Tryk fortættede Luft, som af den tyndere. Hvis altsaa 100 Maal Vand indsuge af reen Brindluft 2 Maal, naar denne Brint staaer under Atmosphærens Tryk, saa vil den samme Vandmængde optage 2 Maal af en Brindluft, som staaer under b 2, 3, 10, 20 Atmosphærers Tryk, men dis^e 2 Maal Brint af lorskjellig Tæthed danne, naar de blive tilbageforte til Atmo- sphærens sædvanlige Tryk, ifølge den Mariottiske Lov, 4, 6, 20, 40 Maal Luft. Man seer deraf, hvor overordentlig stor den Indflydelse er, sovn foroget i ryk udover paa Vandets Mætning med de forskjellige Luftarter. Den anden af de Daltonske Love angiver, hvorledes det forholder sig med de blandede Luftarters Indsugning. Naar f. Ex. en Luft, blandet af lige Rumfang Ilt og Brint, sammentrykket af een Atmo- sphære staaer over luftfrit Vand, saa vil Brinten, som findes eensforinigen udbredt igjennem hele Rummet, paa ethvert enkelt Punkt ikkun have den halve Tæthed af den hele Luft, hvilket kan udtrykkes som om den ikkun var sammentrykt ved ?, Atmosphære; medens Ilten, ligeledes udbredt igjennem hele Rummet, ogsaa lider ikkun Atmosphæres Irvk, og Folgen deraf bliver, at de 2 Maal Brint, som 100 Maal A and optage, ikkun have den halve Tæthed af Atmosphæren, og ikkun udgjöre 1 Maal Brint, naar de reduceres til Atmosphæ- rens sædvanlige Tryk. Foruden Trykforholdene bestemmer især