Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

21 Luftartens Natur den Mængde, som Vandet optager af denne Luft; saaledes optage 100 Maal Vand af ilt omtrent 4, og af Qvæl- stof omtrent 2 Maal. Da nu den atmosphæriske Luft inde- holder kun -i Ilt, saa indseer man let, at den Luft, som Vandet indsuger af Atmosphæren, er meget iltrigere, end den uforandrede atmosphæriske Luft. Thi 100 Maal Vand optage 4 Maal Ilt af den atmosphæriske Luft, altsaa, da Ilten ikkun har -i- Atmosphæres Tæthed, 4 reduceret til een Atmo- sphæres Tæthed. 100 Maal Vand optage 2 Maal Qvælstof; altsaa af Atmosphæren 2 X 4 = I ^aal under Atmosphærens Tryk. Efter denne Regning vilde altsaa den ved Kogning af Vand uddrevne Luftmængde bestaae af | Ilt og j Qvælstof. At dette Resultat ikke stemmer med den directe Erfaring, som giver | Ilt, ligger sandsynligviis deri, at Qvaclstoflets Indsug- ning af Vandet ikke er tilstrækkelige!) bestemt. Et Maal Vand optager: af Kulsyre 1 Maal, af Svovlsyrling 44 Maal, af Saltsyre 464 Maal; men Saltsyren bindes ikke blot ved en Indsugning til Vandet, som Kulsyre, men ved en meget stærk og kraftig Affinitet. De Luftarter, som ikkun indsuges af Vandet, kunne ved Kogning fuldstændigen uddrives deraf; thi efterhaanden som Vanddampene samle sig over Vandet, bliver f. Ex. den atmosphæriske Ilt mere og mere fortyndet, og den Ilt, som var i Vandet, kommer altsaa beständigen under et formindsket Tryk af Iltatmosphæren, indtil denne for- svinder aldeles. De Luftarter derimod, som bindes ved chemisk Affinitet til Vandet, kunne ikke fuldstændigen uddrives under disse Forhold. Man har undertiden antaget, at den kraftige Virkning, som en Blæseindretning frembringer, hvori Vandet lalder ned fra en betydelig Höide, tildeels maa tilskrives den i Vandet oplöste Luft, hvis Mængde dog synes for ubetydelig ti! at dens Virkning skulde kunne bemærkes. Den i Vandet oplöste Ilt er det derimod, som i de fleste Tilfælde foranlediger Me- tallernes Iltning i Luft og Vand. I fuldkommen tor Luft ruster Jern ikke, og i de asiatiske Höilande holder Staalet sig blankt; i fugtig Luft derimod bliver det snart overtrukket med en Hinde af Jerntveilte. Det er ikke ved Vandels De-