Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

23 umiddelbart opløselige i Vand; af Ilterne derimod og Saltene op- løser Vandet mange med stor Lethed, men vi kjende ingen Lov? hvorefter de forskjellige Stoflers Oploselighed eller Uopløselighed i Vand retter sig. For eet og samme Stof, som ikke er flyg- tigt ved Vandets Kogepunkt, gjelder den Lov, at Oplöseligheden stiger med Vandets Temperatur; de faa Undtagelser herfra ere af- hængige af andre Forhold. I de Tilfælde, hvor Vandet indgaaer med större Kraft i Forbindelsen, pleier det at være i ringere Mængde tilstede; man skjelner undertiden mellem egentligt Hydrat- og Krystallisationsvand, men der finder ingen væsent- lig Forskjel Sted. Naar flydende Vand indgaaer den kraftigere chemiske Forbindelse med et Stof, saa udvikles der Varme, ligesom ved de (ivrige kraftige chemiske Forbindelser. Et velbekjendt Exempel herpaa er Kalkens Lædskning. Da Vandet i vore Dage finder saa mangfoldige Anvendel- ser, fortjene dets Egenskaber, med Hensyn hertil, nöie at angives. Det er tidligere anfört, at Vandets störste Tæthed er ved 3, 9° Varme, en Egenskab, der virker særdeles gavn- ligt om Foraaret til Isens Smeltning. Men mærkværdigt er det, at denne Egenskab ikkun findes ved det rene Vand, og at Sövandet ikke har et saadant Tæthedspunkt, der ligger höiere end dets Frysepunkt. Vi give her Hälström’s Tabel over det rene Vands Vægt- fylde, og Erdmann’s Tabel over Vægtfylden af en Kogsaltoplos- ning af Vægtfylde 1,027. Dog maae vi bemærke, at andre Iagttagere angive 3, 75 og 3, 78° C. som Temperaturen for Vandets störste Tæthed. Det rene Funds Tæthed. Tempe- ratur. Vægtfylde. Rumfang. Tempe- ratur. Vægtfylde. Rumfang. 0° C 0,999888 1,000112 6° C 0,999969 1;000031 l 0,999938 1,000062 7 0,999932 1,000068 2 0,999973 1,000027 8 0,999882 1,000118 3 0,999994 1,000006 9 0,999819 1,000181 3,9 1 1,000000 10 0,999743 1,000257 4 1 1,000000 11 0,999653 1,000347 5 0,999991 1,000009 12 0,999550 1,000450