Hjælp dig selv
Praktiske tekniske anvisninger
År: 1890
Forlag: V. Bio's Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 479
For Haandværkere af alle Fag, Kunstnere, Fabrikanter, Handlende og Industridrivende
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
173
der tilsættes i Smaaportioner. Dette tager 2—3 Timer.
Man lader det blive koldt, hælder den ovenpaa staaende
Vcedste af, tilsætter den paa Bunden liggende sejge, brun-
farvede Harpixscebe 100 Dele Vand og 15 Dele udblødt
Lim og opvarmer det til Sæben er fuldstændig oplöst. Den
saaledes vundne Fernis er hurtig tprrende; pnster man
den langsomt törrende, tilsættes 10 ä 20 Dele Glycerin.
S«be-Fernis-
En Scebe-Fernis, som tjener til at gsöre Papir og
Tpjer vandtoette med, laves Paa folgende Maade: Man
oplöser Jcernvitriol (svovlsUr Jcernforilte) i Band og
tilsætter en Scebeoplpsning. Det fremkomne Bundfald
af jcernholdig Scebe fratages, tdrres og oplpses i Benzol.
Den saaledes erholdte Fernis gjør Papir eller vævede
Ting, der ere bestrpgne dermed, vandtoette. Gjcelder det
at bevare Papiret hvidt, maa man anvende Allunscebe,
som fremstilles paa folgende Maade: Man koger Talg-
scebe saa længe med destilleret Vand til man erholder
en klar Opløsning. Denne bliver, medens den endnu er
varm, filtreret gjennem flere Stykker uldent Tds. Derpaa
opheder man atter Oplpsningcn og tilsætter et lige saa
stort Rumfang af destilleret Vand. Heri bliver nu
hældt en kogende Allunoplpsmng saa længe som der
danner sig Bundfald; dette lader man sætte sig, afhcelder
den ovenstaaende Vædske og udvasker Bundfaldet længe
og omhyggeligt med kogende Vand. Den saaledes erholdte
Scebe bliver nu inbtørret til den bliver gjennemskinnende.
Slrbcfcrnis som Guldgrund.
Den bestaar af en Oplpsmng af Harpixolje, hvortil
bliver sat Glycerin og Lim. Fremstillingsmaaden er
folgende: 50 Dele Soda bliver optpst i 150 Dele Vand
og ophedet til Kogning i en Kobberkedel. Derpaa til-