Hjælp dig selv
Praktiske tekniske anvisninger

293 seret svovlsyrligt Natron til det forste Udvaskningsvand og saaledes fjerne den sidüe Rest af Saltsyre. Blomsterne ere nu tilstrækkelig blegede til Farvning; men skulle de anvendes som hvide Blomster, gjør man bedst i at blaane dem, som man gjør ved fint Linned, for at stjule det endnu tilstedevcerende brune Skjcer. Farvningen. Farvningen er nu en meget simpel Operation. Blomsterne have den Ejendommelighed, at de uden Mellemkomst af Bejtse optage Anilinfarverne og binde dem lige saa let som om de vare af Silke eller Uld. Lige saa let optage de Saflorfarven, hvorimod de fun lost binde Pikri nsyre og Jndigokarmin, saa at disse Farver atter lade sig bortstylle ved Band. En Blanding af begge Farvesubstantser i forskellige Forhold giver de mest forstjellige NUancer af (Srønt, men Farven binder sig kun lpst til Bladene, meddeler ogsaa Underlaget Farve og er sjeldent ganste ensformig. Anilinblaat, der for sig binde godt ved Blomsterne, forener sig kun daarligt med Pikrinsyre og giver ikke heller noget brug- bart Grpnt ved direkte Anbringelse paa de naturlige gule Blomster. Det indeholder nemlig endnu altid for meget rpdt Farvestof, saa at det falder i det violette og ikke i det grpnblaa. Man kan heller ikke ved Forbindelse af Pikrinsyre eller af det naturlige gule af Blomsterne med Anilinrpdt faa Skarlagen, thi ogsaa Anilinrpdt falder lidt i det violette. Kochenille eller ammoniakalst Karminoplpsning giver heller ingen smuk Farve. Det er dog lykkedes Forfatteren at faa en temmelig fuldstændig Farveskala tilvejebragt, saa at de paa denne Maade farvede Blomster med Hensyn til SkjMhed, Renhed og Intensitet af Farve staa de naturlige Blomster meget nær. Det lyse Gule give de naturlige Blomster; det Orange de med Borax behandlede Blomster, Rosenrpdt