Hjælp dig selv
Praktiske tekniske anvisninger
År: 1890
Forlag: V. Bio's Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 479
For Haandværkere af alle Fag, Kunstnere, Fabrikanter, Handlende og Industridrivende
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
461
nende Artikler, ligesom af andet Raaglas. For at alle
disse Sager kunne modtage Forsiringer, kunne de enten
blot fremstilles pressede eller flebne og polerede, saavel
i Ilden som paa Skiven.
Ved Forsiring af dette Glas med 1 Del Svovlsplv
og 5 Dele Jcernokker fremtræbe navnlig de mprkegrpnne
Aarer. En Masse af 1 Del Svovlsplv og 5—10 Dele
Brunsten betinger en Fremtrædelse af mørfe og lyse-
brune Aarer. Jstedetfor Svovlsplv fan anvendes Klor-
splv, men denne virker svagere. En Blanding af 1 Del
kulsurt Kobber og 1—3 Dele Jcernokker giver Glasset
en lyse- indtil mørferøbbrun Farve. Jcernokker, Mcmgan-
tveilte og Lerjord kunne indbyrdes erstatte hinanden, da
de især kun ere bestemte til at bringe Splviltet, hen-
holdsvis Kobbertveiltet i en passende Forbindelse og
fordi disse Hjælpestoffer ej ved Frembringelsen af Farve-
tonerne have saa megen selvstcendig Karakter, at deres
Virkning ikke kunde opnciaes ved Anvendelsen af et andet
Materiale. Stærkere eller ringere Anvendelse af Stof-
ferne forandre Farvetonerne indtil det kraftigste Kobolt-
blaat.
Forsiringen sker ved nt man Udriver vedkommende
Stof med Vand, anbringer det ved Hjælp af en Pensel
paa Glasset, udsætter dette for en let Rpdglpdmng,
lader afkple og vaster. Derved skulle Forsiringsmidlerne
forbinde sig med Overstudet af Jcerntveilte og Grafit i
Glasset og saaledes fremkalde de forskjelligartet farvede
og formede Tegninger.
Forsiring as Glas ved Hjcelp af Emalje osv.
L
W. B. Fitch i Depford i England fremstiller Emalje-
forsiringer paa Glasvarer ved at føre det med ophpjede
Bogstaver eller Tegninger forsynede Glas, forinden det
asioles i Svaleovnen, under en med Emaljemasse over-