Dansk Arbejde

91 af de unge Mænd møder med. Jeg har undertiden haft det Indtryk, at vor Ungdom bærer Overfladiskhedens Kendemærke. Hr. P.-K. gør i det følgende knapt nok et Forsøg paa at fremføre for os de rentebærende Aktiver eller bevise deres Rentabilitet. Kun med Hensyn til Landbruget omtaler han dettes efter hans Formening glimrende Stilling, men til Be- vis herfor møder han igen med de gamle Travere: stigende Høstværdi, Landbrugets stigende Produktion og Landbrugets stigende Eksport. Høstens Værdi opgives efter Statistisk Bureaus ganske vilkaarlig udregnede meningsløse Summer — meningsløse, fordi Landbruget jo for de fleste Artiklers Vedkommende ikke faar dem betalt med kontante Penge, men opfodrer dem til Kreaturerne. Eksporttallene er jo ganske værdiløse til Belysning af Landets økonomiske Situation, da de kun beviser, at Omsætningen er steget, men ikke viser noget som helst om Fortjenesten. Hvad har det kostet at producere dette Smør, Flæsk, Æg etc.? Herom tier Hr. P.-K., men jeg haaber som sagt, at lian sidder inde med et stort nyt Materiale i denne Sag. Med Hensyn til vore Dages Landbrug forekommer det mig desværre, at meget tyder paa, at det i de nordeuropæiske Stater, Rusland undtagen, er dødsdømt. Jorden er for dyr i disse Lande, og fremfor alt er Arbejdskraften for dyr. Bønderne har faaet en højere Grad af Dannelse, og deraf følger, at deres Livsfornødenheder er voksede, og saaledes kan det mærkelige ske, at netop vor Bondestands højtpriste Kultur samtidig virker med til Landbrugets Ruin. Det er umuligt for de nordeuropæiske Landes Landbrug at konkurrere med Lande, hvor enten Jorden eller Arbejds- kraften er billig, hvor der dels ikke behøves Gødning og hvor Jordens Produktionsevne er langt større. Man har forsøgt at bøde herpaa i Tyskland ved Korntolden, som ganske vist holder Landbruget oppe, men som betales af den øvrige Del af Befolkningen. Hos os har man slaaet ind