Dansk Arbejde

92 paa nye Veje, nemlig Smør- & Flæske-Produktionen, der imidlertid, efter min Mening, har bragt Landet Tab i mange Aar, fordi den er drevet i for stort Omfang. Kandidat Thalbitzer synes i sit Foredrag for nylig at have udtalt, at Pengene navnlig bliver brugt op, levet op (jeg har ikke hørt eller læst Foredraget, men faar det Ind- tryk gennem Avisartikler). Hr. P.-K. synes ikke at være af den Mening. Det er jo ogsaa en forholdsvis mindre Del af de laante Penge, der er gaaet med til alle de Museer, Hospitaler, Skoler etc., Hovedparten er laant ud til Land- bruget. Jeg har tidligere, under den saakaldte Smørkampagne, spurgt mine Modstandere om, hvor de laante Penge og Land- brugets »store Fortjeneste« var henne, og man svarede i al Almindelighed, at navnlig Landbruget har anvendt Penge til Nybygninger og til Forbedring af Besætning og Materiel. Det eneste, man imidlertid formente at kunne anføre som Bevis herfor, var Brandassurancesummernes Stigning. Jeg mindes i denne Henseende en Artikel af Konferensraad Falbe-Hansen. Heller ikke han havde andet Bevismateriale. Det er omtrent det samme med P.-K. Brandassurancesum- mernes Stigning er Rosinen i Pølseenden i hans Artikel Nr. I i »Børsen». Det er næsten utænkeligt, at d’Hrr. Peschcke-Køedt og Konferensraad Falbe-Hansen virkelig for Alvor skulde ville benytte Brandassurancesummernes Stigning til Bevis for Danmarks forbedrede Status. Det er nemlig ren Stuelærdom, der intet har med det praktiske Liv at gøre, thi det er en Kendsgerning, at det er bleven Skik og Brug her i Dan- mark i de senere Tider at skrue Brandassurancesummerne op i det utrolige, og at man assurerer Beløb, der ikke har noget med de virkelige Værdier at gøre. Dette af følgende Grunde: Det kan i og for sig være behageligt at have en høj