Dansk Arbejde

Forfatter: A. Peschcke Køedt

År: 1912

Forlag: O.C. Olsen & Co.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 317

UDK: 337

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 336 Forrige Næste
___________ __________ 100 I Reglen bliver Guldproduktionens Virkning paa Varepri- serne stærkt overvurderet. Guldets voksende Mængde re- præsenterer kun en enkelt og relativt set endda ret ube- tydelig Faktor blandt mange samvirkende Aarsager til de sidste Decenniers Prisbevægelser. Denne Opfattelse bekræf- tes, naar man sammenholder »The Economist’s« Pristal med Guldproduktionens Tilvækst og andre Forhold og Begiven- heder, der i den nyere Tid har paavirket de forskellige Perioders Prissvingninger. En stærkt stigende Guldproduk- tion har jævnlig været ledsaget af synkende Varepriser. Sættes Prisniveauet i Perioden 1845—1850 til 100, saa viser de efterfølgende Tal Pris bevægelsen i nogle af de vigtigste Varegrupper: 1871/75 1896/1900 1906/10 Korn og Kød...... 124 93' /2 99 /a Metaller........... 126 82 112 */a Tekstilvarer........ 130 83 1037a I Perioder med stigende Priser glemmer Folk den da- lende Bevægelse, der er gaaet forud. Den her efter »Journal des Economistes« gengivne Oversigt viser, at baade de triste Spaadomme, der hvilede paa den billige oversøiske Jord med deraf følgende vedvarende Prisfald og den nyere Tids Frygt for en gennem Guldets tiltagende Produktion fremkaldt ved- varende Prisstigning, har været baserede paa et Fejlsyn. Det praktiske Erhversliv har udøvet en regulerende Indfly- delse, som Pessimisterne ikke har regnet med. Men Hr. Jürgensen danner for saa vidt en Undtagelse, som han er- klærer med Glæde at ville lade sig overbevise om, at hans mørke Syn paa det danske Landbrugs Smørregnskab skyldes en i hans egen Forestillingskreds opstaaet Forveksling af Plus og Minus. Det er meget muligt, at Hr. J. blandt 100,000 danske Landbrugs-Regnskaber kan finde 1000, der viser et Under- skud. Men dermed har han ikke ført Bevis for, at de 99,000