Dansk Arbejde

101 Landmænd, der tjener Penge paa deres stigende Omsætning, er Daarer, som ikke forstaar sig paa deres eget Driftsregnskab. Fejlen i Hr. J. Smørpolemik, der utvivlsomt har været vel ment og sikkert ogsaa har givet adskillige Landmænd gode Fingerpeg, er den, at han altfor frejdigt fremsætter Paa- stande, som man efter en grundig Undersøgelse fra sag- kyndig Side betegner som Postulater. En Landmand kan med eller uden egen Skyld lide Driftstab ligesom en Køb- mand. Men Danmarks mange Tusinde dygtige Landmænd kan ikke vedblivende tabe mange Millioner om Aaret paa deres Hovedomsætning uden ligesom den uheldige Købmand at gaa fallit. Naar Formue og Indtægt her i Landet i den senere Tid bevisligt er gaaet frem med Kæmpeskridt, saa ligger deri et afgørende Modbevis mod Hr. J.’s pessimistiske Grundsyn. Paa lignende Maade kan han have Ret i, at der af Ban- ker og Sparekasser er blevet ydet Laan paa Betingelser, der ikke taaler Dagslyset. Men naar Danmarks Banker og Sparekasser med faa Undtagelser gennem en Snes Aar har givet et aarligt Udbytte af 6, 8 og 10 pCt. og modtager stadigt stigende Summer til Forvaltning af Medborgere, der nøje følger deres Færd, saa ligger deri et afgørende Bevis for, at Forretningsgangen i disse Institutioner, set som Hel- hed, er solid og forsvarlig. Hr. J. bebrejder mig, at jeg har omtalt den merkantile Pengekredit som en af Hovedposterne blandt Passiverne. Grundløse kritiske Bemærkninger af denne Art hører ikke hjemme i en saglig Diskussion. Jeg har tværtimod frem- hævet, at den største Del af vor udenlandske Gæld er stiftet gennem Salg af Kreditforenings- og Statsobligationer, og paapeget, at Staten og Kommunerne i altfor hurtigt Tempo har ladet Udgifterne overstige Indtægterne i Stedet for med fast Haand at regulere Balancen. Min Omtale af Varekre- ditens Ombytning med Pengekrediten er udtrykkeligt be-