Dansk Arbejde

105 enkelt Laan er stiftet. Et uopsigeligt Laan vil f. Eks. i Reg- len staa lidt lavere end et amortisabelt, og ældre Laan, der ligger paa faste Hænder, er mindre udsatte for Kursforan- dringer end nye Emissioner. Selve de samtidige Noteringer er ogsaa afvigende paa de forskellige Noteringspladser. I Berlin holdes tyske Rigsobligationer i en noget højere Kurs end i London og Paris. Og omvendt værdsætter man i Eng- land og Frankrig de hjemlige Statspapirer noget højere end andet Steds. Den engelske Indkomstkildebeskatning øver ogsaa indenfor sin Rækkevidde en Indflydelse paa Kurserne. Men den ovenstaaende Sammenligning viser i sine Hoved- træk tydeligt, at vi Danske ikke har Grund til at beklage os over manglende Tillid i Udlandet. Heller ikke en Sammenligning med de nuværende Kur- ser paa 4 pCt. Statsobligationer giver berettiget Anledning til Frygt for, at man ved det nye Laans Afslutning har ned- sat Danmark i en lavere Klasse. 4 pCt. Russiske Consols (1902) staar i en Kurs af 90V2, og en ældre 4 pCt. Russisk Emission (1889) noteres for Tiden med altsaa netop samme Kurs som den, vi nu har maattet betale. Kursen paa to 4 pCt. Japanske Statslaan af 1905 og 1910 er resp. 893/4 og 878/4. Paris noterede ,ult. Maj 4 pCt. ital. Rentes til 95 å 96. Og Sverrigs 4 pCt. Statslaan af 1908 staar lidt under 93. Men her maa der tages Hensyn til, at Renten efter 1918 gaar ned til 3*/s pCt. Den lave Kurs paa vort nye Statslaan skyldes altsaa ikke en Nedgang i Tilliden til den danske Stats Solvens eller Betalingsevne. Den skyldes simpelthen en aftagende Efter- spørgsel efter 4 pCt. Statspapirer til Parikurs. Adgangen til uden nævneværdig Risiko at opnaa en højere Pengerente end 4 pCt. er for Tiden paa mange Omraader saa let tilgængelig, at Publikum forlanger 4 pCt. Statspapirer til en lavere Kurs end 100. Værdipapirer er en Handelsvare. Prisen paa Ob-