Dansk Arbejde

Forfatter: A. Peschcke Køedt

År: 1912

Forlag: O.C. Olsen & Co.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 317

UDK: 337

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 336 Forrige Næste
106 ligationer synker ved aftagende Efterspørgsel paa lignende Maade som Prisen paa Smør og Flæsk. Naar der under internationale Sammenligninger af Stats- obligationers Salgspris jævnlig henvises til den høje Kurs paa franske Rentes og engelske Consols (93 å 94 for uop- sigelige 3 pCt Rentes, 77 å 78 for 2ya pCt. Consols), saa maa man erindre, at disse Papirer er særlig efterspurgte i Garanti- og Reserveøjemed. Formuer anbringes ofte tvangs- vis i dem, og hjemlige og fremmede Banker og Sparekasser kan nøjes med mindre Kontantbeholdninger, naar de har en Reserve af let realisable Salgsobligationer som franske Rentes og engelske Consols. Om end Renten paa disse Papirer er lav, medfører deres Køb i Reserveøjemed dog større Fordele end en Kassebeholdning af Kontanter, der slet ikke afkaster Rente. Det er meget uheldigt, at Danmark midt i den mest blomstrende økonomiske Periode, Landet nogensinde har kendt, har set sig nødsaget til at optage et nyt Statslaan. Vi burde i Stedet for at laane fremmede Penge have ydet Afdrag paa den gamle Gæld og opsparet en hjemlig Re- serve. Englands Statsmænd har benyttet de senere Aars gun- stige Konjunkturer til i Tiden mellem 1905 og 1912 at formindske Statsgælden med ca. £ 72 Mill. Men selv paa det nuværende meget uheldige Tidspunkt for Optagelsen af et Statslaan kunde man maaske ved en mere diskret og habil Fremgangsmaade have sikret sig et noget fordelagtigere Tilbud. Det synes, at man har sat et altfor stort Apparat i Bevægelse for paa Statens Vegne at ordne et lille Laaneforetagende paa .£ 4 Mill. Mangt et Kommunelaan er større. Tilskuere har det Indtryk, at man har givet for mange interesserede Raadgivere Adgang til paa deres Institutioners Vegne at dele Fortjenesten ved Laa- nets Afslutning. Veksella anets midlertidige Fornyelse burde, hvis man havde foretrukket det, heller ikke have frembudt