Dansk Arbejde

112 Men vænnes Befolkningen til at se paa offentlig Under- støttelse som et Retskrav, melder der sig hurtigt en hel Hær, hvor der under Trykket af Fattigdommens Følger kun vilde møde en Fylking. Vi kender alle Eksempler paa ufor- skyldt Fattigdom og glæder os, naar nødlidende Børn og værdige Trængende ved privat eller offentlig Støtte hjælpes frem til bedre Kaar. Men vi kender ogsaa alle endnu flere Eksempler paa selvforskyldt Trang og Fattigdom, og tages der ved Uddelingen af offentlig Hjælp ikke Hensyn til Fat- tigdommens Aarsager, vil Kravet om Støtte brede sig til stadig større Kredse. Ethvert nyt Skattepaalæg vil blive slugt af forøgede Forsørgelsesudgifter. Og i mange Tilfælde vil Bidragyderne kun ved strængt gennemført Flid og Nøj- somhed kunne holde sig selv udenfor den Hjælp søgende Skare. Den nøjsomme vil blive beskattet til Fordel for den mindre nøjsomme. Vil vi gennemføre en virkelig Finansreform, maa den saakaldte »humane« Lovgivning med fast Haand holdes in- denfor finansielt og socialt forsvarlige Grænser. Ærlige og velmenende Politikere og Filantroper har af humane Grunde ofte ladet sig forlede til en i sine Konsekvenser meget ska- delig Lovgivning. Men der er Regler, som under alle For- hold bør iagttages. Vil man yde Gaver af Statskassens Midler til Nutidens Trængende, bør man i hvert Tilfælde drage Omsorg for, at Nutidens Skatteydere betaler Omkost- ningerne. Den Udvej gennem Forøgelse af Statsgælden at overføre Velgørenhedens Følger paa Fremtidens Skatteydere er ej alene en finansiel, men ogsaa en moralsk Fallit- erklæring. Alderdomsforsørgelsen. Det er sørgeligt at se Mænd og Kvinder, der gennem et langt Liv efter Evne har arbejdet for Udkommet, falde