Dansk Arbejde
Forfatter: A. Peschcke Køedt
År: 1912
Forlag: O.C. Olsen & Co.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 317
UDK: 337
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
112
Men vænnes Befolkningen til at se paa offentlig Under-
støttelse som et Retskrav, melder der sig hurtigt en hel
Hær, hvor der under Trykket af Fattigdommens Følger kun
vilde møde en Fylking. Vi kender alle Eksempler paa ufor-
skyldt Fattigdom og glæder os, naar nødlidende Børn og
værdige Trængende ved privat eller offentlig Støtte hjælpes
frem til bedre Kaar. Men vi kender ogsaa alle endnu flere
Eksempler paa selvforskyldt Trang og Fattigdom, og tages
der ved Uddelingen af offentlig Hjælp ikke Hensyn til Fat-
tigdommens Aarsager, vil Kravet om Støtte brede sig til
stadig større Kredse. Ethvert nyt Skattepaalæg vil blive
slugt af forøgede Forsørgelsesudgifter. Og i mange Tilfælde
vil Bidragyderne kun ved strængt gennemført Flid og Nøj-
somhed kunne holde sig selv udenfor den Hjælp søgende
Skare. Den nøjsomme vil blive beskattet til Fordel for den
mindre nøjsomme.
Vil vi gennemføre en virkelig Finansreform, maa den
saakaldte »humane« Lovgivning med fast Haand holdes in-
denfor finansielt og socialt forsvarlige Grænser. Ærlige og
velmenende Politikere og Filantroper har af humane Grunde
ofte ladet sig forlede til en i sine Konsekvenser meget ska-
delig Lovgivning. Men der er Regler, som under alle For-
hold bør iagttages. Vil man yde Gaver af Statskassens
Midler til Nutidens Trængende, bør man i hvert Tilfælde
drage Omsorg for, at Nutidens Skatteydere betaler Omkost-
ningerne. Den Udvej gennem Forøgelse af Statsgælden at
overføre Velgørenhedens Følger paa Fremtidens Skatteydere
er ej alene en finansiel, men ogsaa en moralsk Fallit-
erklæring.
Alderdomsforsørgelsen.
Det er sørgeligt at se Mænd og Kvinder, der gennem
et langt Liv efter Evne har arbejdet for Udkommet, falde