Dansk Arbejde

115 Indkomstskat. Denne Reform er ogsaa bleven gennemført. Men Grænsen for den skattepligtige Formue og Indtægt er bleven sat saa lavt, at mangfoldige Smaafolk har faaet min- dre trykkende indirekte Skatter ombyttede med mere tryk- kende direkte Skatter. Forbrugsskatterne stiger og synker efter Forbrugets Højde. Man kan i en sparsommelig Hus- holdning delvis undgaa dem. De direkte Skatter paa Formue og Indtægt opkræves tvangsvis med deres fulde Højde og griber mere forstyrrende ind i Regnskabet. Man har bebrejdet forhenværende Finansminister Dr. Edvard Brandes, at han ved flere Lejligheder har fremhævet de indirekte Skatters Fortrin. Men har man af tvingende finansielle Grunde kun Valget mellem 2 Skatteformer, saa maa man virkelig have Lov til at vælge den Form, der vol- der mindst Bryderier. Dette udelukker ikke, at man kan arbejde henimod en Simplificering og Forbedring af hele vort Beskatningssystem. Der er ringe Grund til at fritage større Formuer og Indtægter for en direkte Beskatning og indenfor rimelige Grænser at ordne den efter en progressiv Skala. Men en di- rekte Beskatning af smaa Formuer og Indtægter er i mange Tilfælde en Skat paa Sparsommeligheden. Folk, der under en strængt gennemført Økonomi efterhaanden har opsparet en Reserve, maa svare Skatter, som mindre økonomiske Husholdninger er fritagne for. Rent bortset fra det nu afsluttede Skattekompromis vilde man kunne simplificere vort indviklede Beskatnings- system meget betydeligt, hvis man vendte tilbage til en højere Beskatning af de store Kasseartikler: Sukker, Kaffe, Ris, Salt og Petroleum samt Spiritus m. m. mod til Gengæld at skyde den skattefri Grænse for Formue og Indtægt saa langt frem, at hele det brede Lag af Befolkningen efter engelsk Forbillede blev fritaget for de direkte Statsskatter og alle med deres Opkrævning forbundne Bryderier. Man vil i demokratiske Kredse betegne den her antydede