Dansk Arbejde

114 Forbrugsskatterne. Efter mange Aars ihærdige Kampe om en Reform af Toldloven blev der i 1908 gennemført et Toldforlig med be- tydelige Nedsættelser af bestaaende Forbrugsskatter. Denne Toldreform er et af de mørkeste Punkter i Venstres Finans- ledelse. Det er forklarligt, at Regeringen ønskede gennem en imødekommende Forhandlingspolitik at faa en Ende paa den langvarige Toldstrid. Og det var at forudse, at det i den nye Toldlov indlemmede Kompromis mellem Frihandels- mænd og Protektionister vilde skabe Utilfredshed i begge Lejre. Men naar Regeringen var villig til i uventet vid Udstrækning at frafalde Venstres Toldreformprinciper, var der ikke mindste Anledning til at gennemføre en Toldreform med mange Millioner Kroners Tab for Statskassen midt under en finansiel Verdenskrise, hvis Følger paa Toldfor- ligets Tidspunkt slet ikke lod sig overse. En Toldlov som den, vi nu arbejder med, kunde Venstre til enhver Tid have gennemført. Der var ikke mindste Grund for Regeringen til under et stærkt politisk Tryk at forcere dens Vedtagelse, som om det havde drejet sig om et patriotisk Offer i Fædrelandets Tjeneste. Saaledes som den økonomiske Situation havde formet sig i 1907—1908, var det tværtimod de ansvarshavende Ministres Pligt resolut at standse Toldforhandlingerne og udskyde Reformen, indtil Krisen var overstaaet. Trods den mest velvillige Fortolkning af det skete frier ingen Undskyldning den daværende Rege- ring fra den Bebrejdelse, at den ved Gennemførelsen af den nye Toldlov uden gyldige Grunde har bragt en beklagelig Uorden i Statens Finansvæsen. Den Skattepolitik, vi senere har været nødt til at føre, er det klareste Bevis for, at Told- loven af 1908 var et fejlt finansielt Skaktræk. De direkte Statsskatter. Det er sandt, at Venstre i mange Aar havde ønsket at ombytte en Del af Forbrugsskatterne med en Formue- og